Dette udaterede stadfæstelsesbrev er i Æbelholtbogen overleveret som udfærdiget af ærkebiskop Absalon. Men allerede i SS. rer. Danicarum blev det påpeget, at udstederen i stedet måtte være hans efterfølger, Anders Sunesen. Heroverfor hævdes det med styrke i Rep. Danicum, at det alligevel er Absalon, som har givet diplomet. Det må imidlertid betragtes som ganske udelukket, at han kan være udstederen. For det første taler diplomet om relikvierne fra Skt. Vilhelm, klostrets tidligere abbed, der først døde to år efter, at Absalon afgik ved døden (se nr. 32 og 91). For det andet stadfæster brevudstederen biskop Peder Sunesens overdragelse af tre bispetiender til Æbelholt kloster. Men som det fremgår af nr. 150—151, kan brødrene dær tidligst have erhvervet disse i 1208.

Antagelig er misforståelsen i Æbelholtbogen opstået derved, at originalen, som er blevet kopieret af skriveren, ikke har meddelt udstederens fulde navn, men kun initialet A. Kopisten har så opløst dette forkert, sikkert fordi han fra de tre forudgående diplomer i brevbogen kendte Absalon som klostrets store velgører, Pudsigt nok optræder den samme fejl i Sorøbogen i et diplom for dette kloster og da under præcis de samme omstændigheder, se nr. 66. Det kan iøvrigt bemærkes, at det foreliggende Æbelholtdiplom med vished må være givet af Anders Sunesen, hvis udstederens initial har været A: der findes ingen anden ærkebiskop i Lund med dette forbogstav mellem 1208 og 1500.

Ligesom i nr. 150—151 er 1208 31. januar den faste terminus a quo. Peder Sunesens død 1214 29. oktober er rimeligvis på samme måde terminus ante quem. Roskildebispen omtales i broderens stadfæstelse, uden at det siges, at han er afgået ved døden, og uden at nogen efterfølger bliver nævnt. Tværtimod synes det at fremgå af oplysningerne om offergaverne, at det stadig er Peder Sunesen, der fungerer som Sjællands biskop.