© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tuuo, dei gratia Ripensis episcopus, uniuersis sancte matris ecclesiæ filiis tam presentibus quam futuris in perpetuum.
Cum in eo loco et offitio nos constituerit diuina miseratio, ut ecclesiarum et ecclesiasticarum personarum cenobiorumque per prouinciam nostram studiose curam gerere et eorum paci et quieti prospicere teneamur, iure tamen quodam specialius illis debitores sumus, quos religiosioris uite comendat habitus et professio, ne pacem eorum aut quietem attemptatio malitiosa perturbare preualeat. Inde est, quod dilectos in Christo filios et fratres nostros de Loco Dei sub nostre manutentionis protectione suscipimus quadam dilectionis prerogatiua specialius diligendo et possessiones et benefitia a uenerabilis memoriæ cognato nostro Omero, Ripensi episcopo, illis collata, redemptionem scilicet decimarum in Løgum herret, et quantum attinet episcopatui nostro de Rauenstorp herret et de Gramherret benigno assensu eis annuimus, ecclesiam quoque parochiæ de Løgum et Ginnegarth, sed et omnes generaliter possessiones predictis fratribus attinentes, quascunque in presentiarum possident uel iusto titulo denuo possessuri sunt, in uillis, in prediis, in pratis, in siluis, in molendinis, in piscaturis illis inconcusse in perpetuum possidendas corroboramus et sigilli nostri impressione perpetualiter confirmamus.
4 per prouinciam nostram] en tankeløs overførelse af forlæggets text.
13 de] tilføjet over linien a.
Tue, af Guds nåde biskop af Ribe, til alle børn af kirken, vor hellige moder, så vel nulevende som tilkommende, hilsen til evig tid.
Skønt den guddommelige miskundhed har anbragt os på en sådan plads, at vi som følge af vort embede ivrigt bør drage omsorg for kirkerne og de kirkelige personer og klostrene i vor kirkeprovins og sørge for fred og ro for dem, er vi dog på en måde over for dem, der er udmærket ved klosterlivets dragt og løfte, i særlig grad skyldige at sørge for, at et ondsindet angreb ikke formår at forstyrre deres fred eller ro. Derfor tager vi vore elskede sønner i Kristus, brødrene i Løgum, under vor beskyttelse og værn som følge af en ganske særlig forkærlighed, og vi bevilger dem med velvilligt samtykke de besiddelser og beneficier, der er overdraget dem af vor frænde Omer, biskop af Ribe, ærværdigt ihukommet, nemlig afløsningen af tienderne i Lø herred og det, som tilkommer vort bispedømme i Rangstrup herred og Gram herred, og ligeledes kirken i (Nørre-)Løgum sogn og *Ginnegarth, men vi bestyrker også i almindelighed for dem alle de besiddelser i landsbyer, jorder, enge, skove, møller og fiskevande, der tilhører førnævnte brødre, hvilke de end for øjeblikket besidder eller herefter retmæssigt kommer i besiddelse af, at besidde uanfægtet til evig tid, og vi stadfæster det for evigt ved at hænge vort segl under.
Biskop Tues diplom er tidligere dateret 1215 og 1214-1230.
Ifølge Valdemarårbogen døde Tues forgænger, Oluf, i 1214, formentlig 29. april, se nr. 45. Selv afgik Tue ved døden i 1230, fortæller Sorøårbogen (Annales Danici 108). Tues udaterede diplom for Løgumkloster falder inden for disse tidsgrænser. Det er imidlertid påfaldende, at hans egen gave til klostret, Daler kirke, ikke er medtaget. Overdragelsen af kirken fandt sted i 1227, se Dipl. Danicum I:6 nr. 70, jf. ib. nr. 77. Der kan næppe være tvivl om, at det foreliggende diplom må være givet forinden. Dateringen bliver herefter [1214-1227].
Lån fra diplomforlægget er sat med petit.