© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Honorius episcopus seruus seru[orum dei] dilectis filiis priori monasterii beate Marie sanctorumque martirum Kanuti <et> Albani eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum.
Religiosam uitam eligentibus apostolicum conuenit adesse presidium/ ne forte cuiuslibet temeritatis incursus aut eos a proposito reuocet aut robur quod absit sacre religionis infringat. Eapropter dilecti in domino filii uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et prefatum monasterium beate Marie sanctorumque martirum Kanuti et Albani in quo diuino estis obsequio mancipati sub beati Petri et nostra protectione suscipimus/ et presentis scripti priuilegio communimus/ Inprimis siquidem statuentes ut ordo monasticus qui secundum deum et beati Benedicti regulam in eodem loco institutus esse dinoscitur perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur//
Preterea quascumque possessiones quecumque bona idem monasterium inpresentiarum iuste ac canonice possidet aut in futurum concessione pontificum largicione regum uel principum oblacione. fidelium/ seu aliis iustis modis prestante domino poterit adipisci firma uobis uestrisque successoribus et illibata permaneant. In quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis// locum ipsum in quo prefatum monasterium situm est cum omnibus pertinenciis suis in Feonia in Lalandia in Herre in Halse in Iutia in Rimø. et in Sild possessiones et terras ac alias possessiones cum pratis uineis terris nemoribus usuagiis et pascuis in bosco et plano in aquis et molendinis in uiis et semitis et omnibus aliis libertatibus et immunitatibus suis/
Sane noualium uestrorum que propriis manibus a<ut> sumptibus colitis uel de nutrimentis animalium uestrorum nullus a uobis decimas exigere uel extorquere presumat//
Liceat quoque uobis clericos uel laicos liberos et absolutos e seculo fugientes ad conuersionem recipere ac eos absque contradictione aliqua retinere// Prohibemus insuper ut nulli fratrum ues[trorum] post factam in monasterio uestro professionem fas sit sine prioris sui licencia de eodem loco nisi artioris religionis obtentu discedere. Discedentem uero absque communium litterarum uestrarum caucione nullus audeat retinere/ Sepulturam quoque ipsius loci liberam esse decernimus ut eorum deuocioni et extreme uoluntati qui se illic sepeliri deliberauerint nisi forte excommunicati uel interdicti sint nullus obsistat salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus mortuorum corpora assumuntur. Decimas preterea et possessiones ad ius ecclesiarum uestrarum spectantes que a laicis detinentur redimendi et legittime liberandi de manibus eorum et ad ecclesias ad quas pertinent reuocandi libera sit uobis de nostra auctoritate facultas. Obeunte uero te nunc eiusdem loci priore uel tuorum quolibet successorum nullus ibi qualibet subreptionis astucia seu uiolentia preponatur. nisi quem fratres communi consensu uel fratrum pars maior et sanioris consilii secundum deum et beati Benedicti regulam prouiderint eligendum. Paci quoque et tranquillitati uestre paterna in posterum sollicitudine prouidere uolentes auctoritate apostolica prohibemus ut infra clausuras locorum seu grangiarum uestrarum nullus rapinam seu furtum facere ignem apponere sanguinem fundere/ hominem temere capere uel interficere seu uiolentiam audeat exercere. Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatum. monasterium temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profutura salua sedis apostolice auctoritate et diocesani episcopi canonica iusticia. Si qua igitur in futurum eccelesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit secundo tercioue commonita/ nisi reatum suum congrua satisfactione correxerit potestatis honorisque sui careat dignitate/ reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate congnoscat et a sacratissimo corpore ac sanguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte. subiaceat ulcioni/ Cunctis autem eidem loco sua iura seruantibus sit pax domini nostri Ihesu Christi quatinus et hic fructum bone actionis percipiant et apud districtum iudicem premia eterne pacis inueniant. Amen.
Datum Laterani per manum magistri Sinibaldi auditoris contradictarum litterarum domini pape xviii kalendas decembris indictione .ia. incarnationis dominice anno mocc.xxvio. pontificatus uero domini Honorii pape. iii anno undecimo.
25 Hon<or>ius] Honnius Reg. 26 Rim(ø)] Rims Reg. 28 Si<ni>baldi] Simbaldi Reg.
3 seru[orum dei]] delvis ulæseligt på grund af hula. 4 Kanuti] efter overstreget og rettet Kanuti a. — <et>] mangler a. 7 religiosam] i marginen herudfor §-tegn a. 13 In] med majuskler a. — Inprimis] i marginen herudfor §-tegn a. 23 in] med majuskler her og de følgende steder i pertinensformlen a. 24 Rimø)J rettet således både i linien og i marginen af korrektor med henvisningstegn til liniens Rerime (eller muligvis Remme) a. 26 immunitatibus)] således i linien med -tatibus rettet af korrektor over linien med henvisningstegn til -cionibus a.
1 a<ut>] ac a. 6 Prohibemus] i marginen herudfor §-tegn a. — ues[trorum]] delvis ulæseligt på grund af hul a. 8 religionis] rettet således i linien af korrektor fra legionis a. — uero] herefter overstreget et a. 10 decernimus] efter overstreget decre a. 11 extreme] efter overstreget exst a.. 15 eorum)] herefter sløjfetegn skrevet af korrektor a. 18 subreptionis) rettet således i linien af korrektor fra subrectionis (?), derpå overstreget af samme og med henvisningstegn rettet i marginen til surreptionis (med en re-forkortelse efter sur slettet) a. 19 maior] maioris a. 27 fatigare] fatiga med re-forkortelse og et r tilføjet efter det sidste a af korrektor a.
2 Si qua] herudfor §-tegn i marginen a. 6 existere] exsistere med første s streget ud af korrektors hånd, hele ordet derpå overstreget og af samme rettet i marginen til existere a. — congnoscat (=cognoscat)] det første n synes udprikket a. 11 Amen] med majuskler og større bogstaver a. 12-15 Datum indtil undecimo] hele datumsformlen med korrektors hånd a.
Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner prioren i Vor Frue og martyrerne Skt. Knuds og Skt. Albans kloster og hans brødre, nulevende såvel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, hilsen til evig tid.
De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke frække overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige tros kraft. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender, tager fornævnte Vor Frue og martyrerne Skt. Knuds og Skt. Albans kloster, hvor I tjener Gud, under Skt. Peders og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme kloster med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel til evige tider ubrødeligt skal overholdes dér.
Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor fornævnte kloster er beliggende, med alle dets tilliggender, besiddelser, jorder og andre besiddelser på Fyn, Lolland, Ærø, Als, i Jylland, på Rømø og Sild med enge, vingårde, jorder, lunde, skovhugst og græsgange, i skov og på mark, i vande og møller, på veje og stier og med alle deres andre friheder og immuniteter.
Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge jer tiender af jeres nybrud, som I dyrker med egne hænder eller på egen bekostning, eller af afkommet af jeres dyr.
Det skal også være jer tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, til helliggørelse og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af jeres brødre efter at have aflagt løfte i jeres kloster må have ret til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin prior, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at huse uden at have fået tilladelse dertil ved et af jeres samfund udstedt brev. Men hvis nogen muligvis fordrister sig til at yde husly, skal det stå jer frit for at forkynde dom over disse munke eller lægbrødre i henhold til reglen. Ligeledes bestemmer vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser — dog med forbehold af den ret, der tilkommer kirkerne, som afgiver de afsjælede legemer — nemlig af dem, der af hengivenhed ønsker som deres sidste vilje at blive begravet dér, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er bandlyst eller ramt af interdikt. På vor myndighed skal I endvidere frit have adgang til at frikøbe og på retmæssig vis frigøre de tiender og besiddelser, der hører under jeres kirkers ret, og som er i hænderne på lægfolk, og generhverve dem fra disse til fordel for de kirker, de hører til. Når nu du, som er prior i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat dér ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den største og forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i henhold til Gud og efter den hellige Benedikts regel. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at skaffe jer fred og ro i fremtiden, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for jeres klosterbygningers eller ladegårdes klausur må vove at røve eller stjæle, sætte ild på, udgyde blod, frækt gribe eller dræbe nogen eller øve vold. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kloster eller mindske eller røve dets ejendomme eller beholde det røvede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han medmindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til den strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.
Givet i Lateranet ved magister Sinibaldus' hånd, hr. pavens auditør for indsigelser mod breve, den 14. november, i den første indiktion, år 1226 for Herrens menneskevorden, i hr. pave Honorius III.s elvte pontifikatsår.