© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Høier:
Omnibus etcetera Hagenus rex Noruegiæ. ♦ Nouerint uniuersi quod anno domini 1310 calendas aprilis xi Haslov inter nos et dominum Ericum ducem Sueciæ extitit placitatum concordatum* et condictum in hunc modum ♦ <1> Inprimis quod inter nos homines nostros et subditos nostros ex una parte et inter dominos Ericum et Voldemarum duces Sueorum suos homines et subditos ex altera perpetua pacis securitas et firma concordia inuiolabilis debeat omni tempore firmiter obseruari. ♦ <2> Ceterum condictum est quod castra nostra Wartbierg et Hunehals cum balistis, nostallis, machinis et omnibus aliis munimentis ac expensis ad dimidium annum pro 100 militibus et armigeris et ipsam terram Hallandiæ prout eam sibi tradiderimus et etiam castrum Kungeld cum medietate exactionis Aluei xiiii die post festum apostolorum Philippi et Iacobi proximo futurum dicti duces nobis uel nostris procuratoribus functionum sine delatione pro nostris usibus relinquant ordinanda, ♦ <3> Obligarunt etiam se dicti duces nos liberos facere et absolutos honore nostro et honestate in omnibus saluis de placitatione inter nos et dominum Ericum regem Daciæ habita apud. Hafnia<m> sub anno domini . m . cccix, et nos quoties et quando. super hoc opus fuerit defendant, ♦ <4> Insuper nos Hagenus bona fide promisimus quod a dicto festo Philippi et Iacobi 3 annis elapsis filiam nostram Ingeborg predicto domino Erico duci Sueciæ debemus assignare matrimonialiter coniungendam, et statim sine dilatione qualibet inter ipsum dominum et eam permittemus nuptias celebrari, ♦ Ipse dux nullam dotem cum filia nostra debet petere nisi quod sibi dare uoluerimus gratiosi ♦ Super donatione uero que morgengaffue dicitur, filie nostre infra regnum* Sue ciæ quanta rationabiliter faciet ipse dux pro nostro libito uoluntatis ♦ <5> Promisimus etiam filiam legitimam domini Erici quondam regis fratris nostri domino Woldemaro <duci> Finlandiæ desponsare prout in literis nostris continetur cum dote milium trium marcarum puri argenti quas idem dominus Ericus super se recepit nos et heredes nostros liberos et quietos facere suis literis obligans se ad concordandum cum ipso domino Woldemaro pro iisdem ♦ Super donatione uero morgengaffue eidem domicelle infra regnum Sueciæ assignanda faciant ipsi duces Ericus et Woldemarus pro nostra in omnibus uoluntate. ♦ <6> Promiserunt insuper dicti duces dare domino nostro Erico Woldemari regis filio terram Marck cum omnibus iuribus et pertinentiis pro omnium iure quod in regno Sueciæ dinoscitur habuisse et post nuptias inter dominum Ericum et filiam nostram Ingeburg habitas aliud amplius in terris et redditibus ipsi Erico Waldemari dabit et assignabit, ut nobis Haquino regi uidebitur ♦ <7> Præterea pro damnis et iniuriis nobis <et> regno per duces illatis et ipsorum homines ipsi duces cum quadringentis dextrariis nobis infra regnum Noruegiæ suis periculis et nostris sumptibus seruient. ♦ Sed si ex parte orientali Øresunt, et ex ista parte Øresundt requisiti fuerint suis periculis et expensis ♦ Sed in utroque casu si ipsos duces uel suos capi contingat per nos quam citius redimentur. ♦ Si uero in alterius domini seruitium eos miserimus ipsius domini periculo et sumptibus ad quem uenerint seruient ita quod amissa restituat et captiuos redimat. si ipsos uel ipsorum homines contingat captiuari. ♦ Insuper si castra nostra obsessa fuerint, seu regnum nostrum inpugnari contingat, cum equitibus et nauigio pro castrorum et regni defensione ueniant ipsi duces prout comode poterint et toto posse, quod et nos cum nauigio pro castrorum et regni defensione infra presentes ipsis faciemus uiceuersa. ♦ <8> Item promisimus eisdem firmiter quod si contingat nos sine filio legittimo ante nuptias dicti Erici decedere tunc domina Euphemia regina Noruegiæ cum consiliariis quos ad hoc in testamento nostro deputauerimus dictam filiam nostram Ingeburg cum regno Noruegiæ eidem domino duci Erico dare <debet> in uxorem prout supra dictum est, ♦ <9> Promisit et ipse dux <bona> fide quod nullos extraneos in regnum Noruegiæ inducat præficiendo baliuis exactionibus et aliis officiis in consilio dicti regni et consili<ari>orum dictorum, nec nouas consuetudines uel angarias aliqualiter imponere sed leges patriæ et consuetudines seruatas hactenus literasque dominæ Euphemiæ reginæ etiam locis uel personis quibuscunque concessas in omnibus sine fraude per<petualiter> seruare, ♦ <10> Promittimus eciam apud Balue ad octo dies post festum Philippi et Iacobi proximum obuia<m> dictis ducibus uenire, facturi et recepturi ibidem super predictis et alias maiores securitates prout nobis et ipsis uidebitur expedire ♦ Placitatum etiam est quod hinc omnes inde captiui absque redemptione qualibet ad octo dies post ipsum festum Philippi et Iacobi liberi esse debent si præmissa omnia teneantur ut antea præmissa omnia promiserunt.
2. Stephanius:
Foedus inter regem Noruegiæ et duces Sueciæ Ericum et Valdemarum, anno Christi 1310.
10 1310 calendas aprilis xi] 1311 den 17. martii Hvitfeld; 1310 Stephanius; maaske er v faldet ud i xi.
11 concordatum*] concordatum concordatum Høier.
24 Hafnia<m> Hafnia Høier.
31 *] regnum Daciæ Sueciæ Høier. Teksten kan næppe være rigtig. Hertug Erik besad ikke ejendom i Danmark, saaledes at bestemmelsen forudsætter en erobring. Formodentlig har skriveren først, fejlagtig, skrevet Daciæ, derefter rettet det til Sueciæ, men undladt at slette Daciæ. Jfr. Rosén 18411).
3 <duci)] om. Høier.
14 <et> a Høier.
16 seruient] seruirent Høier.
20 seruient) seruirent Høier.
29 <debet>] om. Høier.
30 <bona)] om. Høier.
32 consili<ari>orum] consiliorum Høier.
3 per<petualiter>] permittali Høier; i stedet for dette, der er meningsløst, har Langebek foreslaaet: potestatis og permutacionis (Langebeks Dipl.); perpetualiter Rydberg.
5 obuia<m>] obuia Høier.
1. Afskrift af Høier.
Haakon, af Guds Naade Norges Konge, til alle o. s. v.
Alle skal vide, at i det Herrens Aar 1310 den 22. Marts er der i Oslo forhandlet, sluttet Forlig og Aftale mellem os og den Herre, Hertug Erik af Sverige, paa følgende Maade. <1> For det første, at der mellem os, vore Mænd og vore Undersaatter paa den ene Side og de Herrer, Hertugerne Erik og Valdemar af Sverige, deres Mænd og Undersaatter paa den anden Side altid urokkeligt skal være en evig, sikker Fred og en fast, ubrydelig Enighed. <2> Fremdeles er det bestemt, at de nævnte Hertuger ufortøvet 14 Dage efter førstkommende Filips og Jakobs Dag skal overdrage os eller vore Stedfortrædere vore Borge Varberg og Hunehals med Armbrøster, Kastemaskiner, Skyts og alle andre Vaaben og Kost til et halvt Aar for hundrede Riddere og Væbnere tilligemed selve Landet Halland, saaledes som vi har overgivet dem det, og ogsaa Borgen Kungälv med Halvdelen af Elfsyssel til fri Raadighed efter vort Forgodtbefindende. <3> De nævnte Hertuger forpligtede sig ogsaa til at frigøre os og faa os løst med vor Ære og Anseelse i Behold paa alle Punkter med Hensyn til den Overenskomst, der er sluttet mellem os og den Herre, Kong Erik af Danmark, i København i det Herrens Aar 1309, og de skal forsvare os i denne Sag, saa ofte og naar det er nødvendigt. <4> Ydermere lover vi Haakon højtideligt, at vi tre Aar efter nævnte Filip og Jakobs Dag bør give vor Datter Ingeborg til fornævnte Herre, Hertug Erik af Sverige, til Ægteskabs Indgaaelse, og at vi vil tillade, at der straks uden nogen som helst Opsættelse holdes Bryllup mellem samme Herre og hende. Samme Hertug skal ikke forlange nogen Brudegave med vor Datter, med mindre vi naadigt vil give ham en. Og med Hensyn til den Gave, der kaldes Morgengave, skal samme Hertug i Danmarks Rige og i Sverige give vor Datter, hvad der er rimeligt efter vort Forgodtbefindende. <5> Vi har ogsaa lovet at trolove den afdøde Herre Kong Eriks, vor Broders, ægtefødte Datter med Herr Valdemar, Hertug af Finland, saadan som det staar i vort Brev med en Medgift paa tre Tusinde Mark rent Sølv, som samme Herr Erik paatog sig at frigøre og løse os og vore Arvinger fra, idet han forpligtede sig ved sit Brev til at forlige sig med samme Herr Valdemar med Hensyn til samme. Med Hensyn til Morgengave skal samme Hertuger Erik og Valdemar lade anvise samme Prinsesse i Sveriges Rige efter vort Ønske i alt. <6> Ydermere har de nævnte Hertuger lovet at give vor Herre Erik, Kong Valdemars Søn, Landskabet Mark med alle Rettigheder og Tilliggender for Retten til alt det, som han vides at have besiddet i Sveriges Rige, og efter Brylluppet mellem Herr Erik og vor Datter Ingeborg skal han give og anvise samme Erik Valdemarsen endnu mere i Jord og Indtægter, som vi Kong Haakon maatte bestemme. <7> Fremdeles skal de samme Hertuger for Tab og Uret, der er tilføjet os og Riget ved Hertugerne og deres Mænd, tjene os med 400 Stridsheste i Norges Rige paa deres Risiko og vor Kost, men hvis de stævnes fra den østlige Side af Øresund og fra denne Side af Øresund, skal de tjene paa egen Risiko og Kost. Men hvis nævnte Hertuger eller deres Mænd tages til Fange, skal de hurtigst muligt i begge Tilfælde løskøbes af os. Men hvis vi sender dem i en anden Herres Tjeneste, skal de tjene paa den Herres Risiko og Kost, som de er kommet til, saaledes at han skal erstatte dem Tab og løskøbe Fanger hvis de selv eller deres Mænd tages til Fange. Ydermere hvis vore Borge bliver belejrede eller vort Rige bliver angrebet, skal samme Hertuger som de bedst kan og af al Magt komme til Undsætning af vore Borge og Riget med Ryttere og en Flaade; ogsaa vi skal omvendt, saalænge nærværende har Gyldighed, komme dem til Undsætning af deres Borge og Riget med en Flaade. <8> Fremdeles har vi lovet samme urokke ligt, at Fru Eufemia, Norges Dronning, hvis vi dør uden en legitim Søn før den nævnte Eriks Bryllup, med de Raader, som vi maatte indsætte dertil i vort Testamente, skal give vor nævnte Datter Ingeborg tilligemed Norges Rige som Hustru til samme Herre Hertug Erik, som det ovenfor er sagt. <9> Og samme Hertug har ogsaa højtideligt lovet, at han ikke vil indføre fremmede i Kongeriget Norge til at forestaa Fogedierne, Syslerne og de andre Embeder i nærværende Riges og nævnte Raaders Raad og heller ikke paa nogen Maade paalægge nye Sædvaner og Tynger, men holde Landets hidtil holdte Love og Sædvaner og ogsaa de Breve, der er skænket af Dronningen Fru Eufemia til Steder og Personer af enhver som helst Art, i alle Punkter evindeligt uden Svig. <10> Vi lover ogsaa at møde de nævnte Hertuger ved Balgö Ugedagen efter førstkommende Filips og Jakobs Dag for ogsaa sammesteds at give og modtage andre større Garantier angaaende det forannævnte, saaledes som det synes os og dem gavnligt. Det er ogsaa blevet aftalt, at alle Fanger paa begge Sider uden nogen som helst Løsesum skal være fri Ugedagen efter samme Filips og Jakobs Dag, hvis alt det fornævnte holdes, saaledes som de har lovet med Hensyn til alt det fornævnte.
2. Registratur hos Stephanius.
Overenskomst mellem Kongen af Norge og Hertugerne Erik og Valdemar af Sverige i Kristi Aar 1310.
I Hvitfelds referat er brevets datering gengivet som Aar 1311 den 17. martii. Fabricius l. l. antager, at brevet er udstedt denne dag, bl. a. fordi dets indhold er i fuldkommen modstrid med brevet af 16. maj 1310, nr. 243, hvor kong Haakon i overensstemmelse med aftalen af 1309 17. juli trolover sin datter Ingeborg med Magnus Birgersson. Som paavist af Munch l. l. 5321) kan det ikke være rigtigt. Høier, som fik sin afskrift af Hvitfeld, har 1310 22. marts og Stephanius ligeledes 1310. Erikskrøniken v.3406 omtaler et møde mellem Haakon og hertug Erik i fasten ↄ: 4. marts 1310, hvor de sluttede vaabenstilstand, og de islandske annaler nævner ogsaa et møde mellem Haakon og Erik 1310 Gregorius' messe ↄ: 12. marts, trykt Storm 203 og 342. Et lignende møde 1311 kendes ikke. Hertil kommer, at under forhandlingerne i Helsingborg 13410 17. juli gav hertug Erik afkald paa Ingeborg, cf. nrr.277, 278 og 280; selvom han allerede i 1302 havde faaet løfte om hende, maatte dette dog have mistet sin gyldighed ved Haakons overenskomst med kong Erik 1309 17. juli, nr. 191; saaledes forudsætter hertug Eriks afkald, at Haakon paany har lovet ham datteren, som det bestemmes i dette brev. Der kan ikke være tvivl om, at brevet er fra 1310, og det er et talende vidnesbyrd om de hastigt skiftende magtkonstellationer i disse aar. Om det er udstedt 17. eller 22. marts er uvist. Men Fabricius' antagelse, at der i Høiers dagsangivelse XI er udfaldet et V, saaledes at hans tekst ligesom Hvitfeld, fra hvem han som ovenfor nævnt fik sin afskrift, havde 17, marts, er meget sandsynlig. Høiers afskrift er ufuldstændig; den har udeladt beseglingsformularen.