© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Hvitfeld:
Ved disse tide lod hand publicere huad beskyldinge hand haffde til de Rostocker/ ♦ De haffue met mact draget vore Rebnitze borgere til deris tydske ret/ oc haffuer selff dømt offuer dem/ effter deris eget tycke. ♦ De haffue nedhugget en deel vor skow Rebnitze/ bygd der byer/ oc der indført lybsk ret/ endog de det vden vor vilie icke maatte giøre. ♦ Item vor enge/ fiskeri/ vdi Varneminde/ som wi oc vore lænsmend frit haffuer brugt/ haffuer de taget til deris brug. ♦ Den foget som wi sætte dem til Rostock/ affsætte de/ oc holt oss en vederspending imod. ♦ Wi drog ind vdi deris by/ vnder deris obne leyde/ giorde de offte forsamling imod oss i mørcke oc der met brød leyden. ♦ Item sidst wi vilde vere vdi deris by/ vilde de icke giffue oss leyde/ vden til it vist antal/ vort gods vde bliffuendis. ♦ Item vnder leyde giffuen/ haffue de fanget en vor drostis karle. ♦ Item der wi vilde bespise vor festninge/ Siwan/ landet oc dem til gode/ forbød de oss at føre aff byen/ hues indført vaar/ til met forhindrede huad aff Danmarck førdis/ at motte opsettis for Wernemynde. ♦ Vort egit gods som vaar kommen til byen/ formeente de at vdføris. ♦ De truede vor undersaatte aff adel i voris næruerelse/ at oppebrende deris gods/ vden deris brøde/ for at de metstod dem aff Mekelnborg/ effter vor befalning. ♦ De haffue fanget Rudolff en borger aff Swan/ og Regnold Kabelstrup (!)/ skattendis dem paa penninge/ for de vden byen ilde skal haffue paatalet dennem. ♦ Gierwegers(!) queg haffue de taget vden byen/ ♦ De haffue tilsted en deris borgemester at handle met falske penninge/ oc intet lod vor foget vide der aff. ♦ Hermind Skilling haffue de beskattet til 150. marck/ og intet lod vor foget vide der om. ♦ Item de vilde nødde oss til at oppebygge halffdelen Tydeken Frisis hus/ vden wi vilde giffue hannem halffanden alne aff vor iord. ♦ Item de giffue oss intet aff hues jord de bruge vden byes. ♦ De haffue fanget Jacob Fleps tienere til Verneminde/ oc ført til byen/ oc ladet legge paa stegle/ wanseet hand haffde ladet steffne for lybsk ret. ♦ Iohan Gustrow Jacob Fleps tiener haffue de fanget/ icke for anden aarsage/ end at hand fulde margreffuens vogne igiennem byen til ridderspil. ♦ Item før wi vndsagde dem/ fanget de en aff Exen/ som opbrende en vor ridderis gaard/ Arrilds Smeckers/ oc fangede hans søn/ den holder de oss endnu faare. ♦ Item før de opgaff oss Verneminde/ brende de byen oc kircken. ♦ Det hus wi haffde bygt for margreffuerne oc oss til en pallatz/ haffue de nederbrut oc borttaget/ for wi vndsagde dem. ♦ Ved Henrich aff Gulland/ oc Bernert Kopmand/ lod de vndsige oss til Søborg. ♦ Her Niels Oluffssøn oc her Peder Nielssøn af Tossing/ haffue de imod deris leydebreff giffuet til Verneminde/ frantaget deris gods oc tienere.
2. Stephanius:
Obiectiones regis contra ciues Rostochienses.
2 Kabelstrup=Kabelst[or]p Mekl. UB. l. l.
3 Gierwegers (!)] ↄ: Godik Reyger, cf. Liber proscript. Rostoch. f.6v., trykt Mekl. UB. V 610 nr. 3503, hvor Hermann Schilling ogsaa nævnes; derefter fortsættes: Item Godik Reyger, qui moratur in Walckendorp, ille etiam furauit taurum ciuitatis.
1. Referat af Hvitfeld:
Omkring denne Tid lod han offentliggøre de Beskyldninger, som han havde imod Rostockerne. De har med Magt draget vore Ribnitzborgere til deres tyske Ret og har selv domfældt dem efter deres eget Forgodtbefindende. De har fældet en Del af vor Skov Ribnitz, bygget Byer der og indført lybsk Ret der, skønt de ikke maa gøre det uden vor Vilje. Fremdeles har de taget vore Enge og Fiskeri i Warnemünde, som vi og vore Lensmænd har brugt frit, til deres Brug. Den Foged, som vi indsatte for dem i Rostock, afsatte de og viste sig genstridige imod os. Da vi drog ind i deres By med deres aabne Lejde, samlede de sig ofte imod os i Mørke; og dermed brød de Lejdet. Fremdeles: da vi sidst vilde være i deres By, vilde de ikke give os Lejde uden til et bestemt Antal, og vort Gods skulde blive udenfor. Fremdeles har de under givet Lejde fanget en af vor Drosts Mænd. Fremdeles: da vi vilde forsyne vor Fæstning Schwan med Levnedsmidler, Landet og dem til bedste, forbød de os at udføre af Byen, hvad der var indført; desuden forhindrede de, at det, som var ført dertil fra Danmark, blev lagt op foran Warnemünde. Vort eget Gods, som var kommet til Byen, forbød de at udføre. De truede vore adelige Undersaatter i vor Nærværelse med at afbrænde deres Gods, skønt de ikke havde begaaet nogen Brøde, fordi de efter vor Befaling hjalp Meklenborgerne. De har fanget Rudolf, en Borger fra Schwan og Reinhold Kabelstrup (!) og afpressede dem Penge, fordi de skal have klaget over dem udenfor Byen. Godike Reygers Kvæg har de taget udenfor Byen. De har tilladt en af deres Borgmestre at handle med falske Penge, og de lod ikke vor Foged vide noget derom. Herman Schilling har de beskattet med 150 Mark uden at lade vor Foged vide noget herom. Fremdeles vilde de tvinge os til at opbygge Halvdelen af Didrik Friis' Hus, medmindre vi vilde give ham 1½ Alen af vor Jord. Fremdeles betaler de os intet af den Jord, de bruger uden for Byen. De har fanget Jakob Flæbs Tjener i Warnemünde og ført ham til Byen og ladet ham lægge paa Stejle uden Hensyn til, at han havde indbragt Sagen for den lybske Ret. De har fanget Jakob Flæbs Tjener Johan Güstrow alene af den Grund, at han fulgte Markgrevens Vogne igennem Byen til Ridderspil. Fremdeles før vi undsagde dem, fangede de en af (Slægten) Eixen, som afbrændte en af vore Riddere Arrild Schmekers Gaard og tog hans Søn til Fange, og som de endnu forholder os. Fremdeles brændte de, før de overgav os Warnemünde, Byen og Kirken. Det Hus, som vi havde bygget til et Palads for Markgreverne og os, har de nedbrudt og borttaget, fordi vi undsagde dem. De lod os undsige paa Søborg af Henrik af Gotland og Bernhard Kopman. De har imod deres Lejdebrev udstedt i Warnemünde frataget Herr Niels Olufsen og Herr Peder Nielsen af Taasinge deres Gods og Tjenere.
2. Registratur hos Stephanius:
Kongens Anklager mod Borgerne i Rostock.
Naar Hvitfeld som brevets datum anfører: Ved disse tide ↄ: tiden omkring 1311 6. september, jfr. det hos Hvitfeld foranstaaende brev, kan det ikke være rigtigt. Kongen klager bl. a. over, at Rostockerne brændte Warnemünde by og kirke, inden de overgav ham taarnet; men overgivelsen af taarnet i Warnemünde fandt først sted i 1312, cf. nr. 395. Ifølge Kirchberg begyndte belejringen 23. juni og varede 14 uger, cf. nr. 451. Det er rimeligst at antage, at kongens anklager mod byen er fremsat under de forhandlinger, der førte til fredsslutningen mellem kong Erik og Rostock 7. og 15. december 1312. Cf. nr. 481, i hvilket brev Rostockerne forpligter sig til at genopbygge kirken i Warnemünde.