Til samme, hilsen o. s. v. N. Vor såre kære søn i Kristus Valdemar, Danmarks berømmelige konge, har tilkendegivet os, at nogle personer fra stæder og stifter og forskellige andre landområder uden for hans rige Dan mark, som i medfør af at de har stæder, byer, borge, landsbyer og andre lokaliteter, besiddelser og andet gods i len af denne konge, eller af en anden grund eller årsag eller på anden måde har ydet samme konge skyldig troskabsed og ved deres egen eds bånd har bundet sig til troskabens lydighedsforhold, til tjenesteydelser, afgifter og hvad de ellers måtte være skyldige at gøre for samme konge eller yde ham, hidtil har vægret sig ved og stadig vægrer sig ved at overholde disse troskabseder, i hvilken anledning samme konge ydmygt har anråbt om det apostoliske sædes støtte. Vi bøjer os derfor for denne konges bønner i denne sag og pålægger Eder derfor, brødre, ved apostolisk brev, at I alle tre eller to eller een af Eder personligt eller ved een eller flere andre med vor myndighed under tilsidesættelse af appel og med kirkens straf tvinger alle disse foragtere af aflagte eder, hvilken fornem stilling, stand eller rang de end indtager, til at overholde disse eder. Men hvis de vidner, som bliver tilkaldt, undslår sig af venskab, had eller frygt, skal I under anvendelse af en lignende straf med udelukkelse af appel tvinge dem til at aflægge sandt vidnesbyrd, uanset — salig ihukommelse — vor forgænger pave Bonifacius 8.s bestemmelse, som fastsætter, at ingen må stævnes for retten uden for sin stad og sit stift undtagen i visse bestemte tilfælde, og i så tilfælde ikke ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse N, eller at dommere, som er beskikkede af fornævnte sæde, ikke uden for de stæder og stifter, i hvilke de er beskikkede, må driste sig til at føre proces mod nogen eller delegere deres kompetence til een eller flere andre eller stævne nogen for retten ud over een dagsrejse fra hans stifts grænse — forudsat altså at ingen i kraft af dette brev drages for retten ud over to dagsrejser uden for deres stæder og stifter — eller på nogen måde befatte sig med andet end med åbenbar uret og vold og andet, som kræver retslig undersøgelse, idet der er fastsat straffebestemmelser mod dem, hvis de handler anderledes, og (uanset) alle andre bestemmelser af vore forgængere de romerske paver såvel om de delegerede dommere N som om ikke at stævne ud over et bestemt antal personer for retten eller andre givne bestemmelser, hvorved udøvelsen af Eders jurisdiktion i denne sag på nogen som helst måde kunde hindres, eller om nogen i fællesskab eller hver for sig har fået bevilget af det apostoliske sæde, at de ikke kan rammes af interdikt, suspension eller bandlysning eller drages for retten uden for eller ud over bestemte steder ved apostolisk brev, som ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler den bevilling; dette brev skal miste sin gyldighed efter ti års forløb, at regne fra udstedelsesdagen. Givet i Avignon den 7. marts i vort andet pontifikatsår.