© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Uniuersis presentes litteras et processus nostros inspecturis et uisuris salutem
♦ Notum facimus quod nos Guillelmus Martelleti decanus ecclesie Niuernensis
utriusque iuris doctor domini nostri pape auditor et capellanus ac domini nostri
regis consiliarius in presencia notarii ac eciam testium infrascriptorum diebus
successiuis presentem fecimus processum et prout sequitur subsequenter formauimus
iuxta formam litterarum apostolicarum nobis directarum et a nobis reuerenter ut
tenemur receptarum scilicet die martis post exaltationem sancte crucis que fuit
.xva. dies mensis septembris anno domini millesimo
trecentesimo octuagesimo tercio/ et in uirtute qua
rum bullarum
instanter fuimus requisiti pro parte fratrum prioris et conuentus monasterii beate
Marie de monte Carmeli ordinis Carmelitarum quatinus ad dictarum bullarum
executionem procedere uellemus et insuper quamplurimum pulsati per uenerabilem et
circumspectum uirum fratrem Iohannem Goulein uenerabilem doctorem sacre theologie
dicti ordinis qui dictas litteras apostolicas asserebat a domino nostro papa
Clemente septimo pronunc uniuersali ecclesie presidente impetrasse et obtinuisse/
quarum tenor sequitur in hec uerba \ ♦ Clemens episcopus seruus seruorum dei
(etc. = nr. 347) \ ♦ Ad quorum fratrum requisicionem et instanciam scilicet eciam prioris et
conuentus/ ac dicti fratris Iohannis Goulein/ fecimus et ordinauimus quod dicte
bulle apostolice legerentur et exhiberentur die crastina uidelicet die mercurii
post exaltationem sancte crucis que fuit dies decima sexta mensis septembris
assistente et in presencia rectoris uniuersitatis Parisiensis et ibidem
presentibus etiam ad hoc dominis abbate et conuentu monasterii beate Genouefe/ et
curato parrochiali sancti Stephani religioso dicti monasterii pro eorum interesse
ac etiam magistro et scolaribus de Dacia ad audienciam et lecturam dictarum
apostolicarum bullarum qua die hora quasi prime dicte diei in capitulo scolarium
Campanie alias de Nauarra Parisius et infra metas dicte parrochie beati Stephani
in presencia nostra et presentibus uidelicet rectore uniuersitatis et etiam
magistro Iohanne de Tielon sacre theologie doctore/ et magistro Herueo Costioti
decretorum doctore/ Henrico Bueue domino Iacobo Mangon decretorum doctore/ curato
dicte parrochialis ecclesie sancti Stephani in Monte sancte Genouefe Guillelmo
Miel in utroque iure licenciato Galtero Pohier magistro in medicina/ Iohanne
Goulein de ordine predicto Iohanne de Chauuengiis Bernardo Calueti in sacra
theologia magistris et dicti ordinis fratribus/ fratre Iohanne de Condeto
presentato in theologia/ fratre Iohanne de Salasid bachalario in theologia ordinis
predicti/ camerario capiterio ecclesie sancte Genouefe/ magistris eciam Milone de
Dangello Radulpho Odonis notariis publicis in quorum omnium et aliorum plurimorum
ibidem assistencium ad hoc congregatorum presencia/ predictas litteras apostolicas
exposuimus easdem ibidem legi faciendo et exponendo uerbis latinis et
intelligibilibus/ ♦ Quibus lectis/ et eisdem uerbis latinis expositis et
declaratis/ nos diximus quod eramus parati et procederemus ad executionem dicti
mandati apostolici secundum formam nobis in eo commissam et traditam/ et
consequenter dicta die decima sexta ordinauimus nostrum continuando processum/
uiue uocis oraculo citari coram nobis iuratos uille Parisius ad
Til alle, der får dette brev og vore retslige skridt at efterse og se, hilsen.
Vi Guillelmus Marteleti, dekan ved kirken i Nevers, doktor i både kanonisk og romersk ret, vor herre pavens auditør og kapellan og vor herre kongens råd, gør vitterligt, at vi i nærværelse af notaren og ligeledes af nedenfor anførte vidner i de følgende dage har iværksat denne rettergang og derefter udformet den, som følger, efter ordlyden af det apostoliske brev, der er rettet til os og ærbødigt, som vi skal, modtaget af os, nemlig tirsdagen efter dagen for ophøjelsen af det hellige kors, hvilken var den 15. september, i det Herrens år 1383, og i kraft af denne bulle blev vi på brødrenes, priorens og menige konvents vegne i Vor Frue kloster af Karmels bjerg af karmeliterordenen indtrængende anmodet om, at vi måtte ville skride til udførelse af nævnte bulle, og yderligere i højeste grad bevæget af den ærværdige og omsigtsfulde mand, broder Johannes Goulein, ærværdig doktor i den hellige teologi, af nævnte orden, som forsikrede, at han havde opnået og erhvervet nævnte apostoliske brev af vor herre pave Clemens 7., der nu forestår den almindelige kirke, hvis ordlyd følger med disse ord: Clemens, biskop, Guds tjeneres tjener (o.s.v. = nr. 347). På anmodning og indtrængende opfordring af disse brødre, nemlig ligeledes prioren og menige konvent, og nævnte broder Johannes Goulein har vi iværksat og anordnet, at nævnte apostoliske bulle skulde læses og forelægges dagen efter, nemlig onsdagen efter dagen for ophøjelsen af det hellige kors, hvilken var den 16. september, idet rektor for universitetet i Paris stod hos, og i hans nærværelse og sammesteds ligeledes i nærværelse hertil af de herrer abbeden og menige konvent i Ste.-Genevièveklostret og af sognepræsten ved St. Etienne, munk i nævnte kloster, med henblik på deres interesse og ligeledes af forstanderen og de studerende fra Danmark til påhør og læsning af nævnte apostoliske bulle, på hvilken dag, omtrent ved primtid på nævnte dag, i kapitelsalen hos de studerende fra Champagne, også kaldet af Navarra i Paris og inden for grænserne for nævnte St. Etiennes sogn vi har forklaret fornævnte apostoliske brev ved sammesteds at lade samme brev læse og forklare med latinske og forståelige ord i vor nærværelse og i nærværelse nemlig af rektor for universitetet og ligeledes af magister Johannes de Tielon, doktor i den hellige teologi, og magister Herveus Costioti, doktor i kanonisk ret, Henricus Bueue, herr Jacobus Mangon, doktor i kanonisk ret, sognepræst ved nævnte sognekirke St. Etienne du Mont-Ste.-Geneviève, Guillelmus Miel, licentiat både i kanonisk og romersk ret, Galterus Pohier, magister i lægekunsten, Johannes Goulein, af fornævnte orden, Johannes de Chauuengiis, Bernardus Calueti, magistre i den hellige teologi og brødre af nævnte orden, broder Johannes de Condeto, indstillet til eksamen i teologi, broder Johannes de Salasid, baccalaureus i teologi, af fornævnte orden, møbelkammermester ved Ste. Genevièvekirken, ligeledes magistrene Milo de Dangello, Radulphus Odonis, offentlige notarer, i nærværelse af alle disse og såre mange, der stod hos sammesteds og var forsamlet til dette. Efter at det var læst og samme forklaret og belyst med latinske ord, har vi sagt, at vi var rede og vilde skride til udførelsen af nævnte apostoliske befaling i overensstemmelse med den ordlyd, der var betroet og overgivet os i den, og følgelig har vi nævnte dag, den 16., anordnet, idet vi fortsætter vor rettergang, at edsvorne fra byen Paris mundtlig skulde stævnes for os til at give møde for os den derefter og umiddelbart følgende 8. december i karmeliternes kirke for at visitere og bese nævnte sted eller hus, kaldet Danmarks, angående alle de i nævnte bulle indeholdte og udtrykte punkter, på hvilken dag der ved højmessetid, og på hvilken der forrettes højmesse for den hellige jomfru Marias undfangelse, på vor af os mundtlig udstedte befaling mødte flere edsvorne fra byen Paris for os i fornævnte karmeliterklosters klosterbygning angående visiteringerne af husets bygninger og områder, nemlig Michael Mote, stenhugger, Gerardus de Thebuterne, tømrer, vor herre kongens edssvorne, ligeledes fra de kongelige bygværker, og Plurimus Daci, borger i Paris, som i lang tid var leder af byen Paris' bygninger, Johannes Bitermire, stenhugger, og Johannes, kaldet le Merruer, tagtækker, som på vor befaling og efter vor anmodning og ifølge den apostoliske befaling, der er rettet til os i denne sag, efter at de og enhver af dem har aflagt den i sådanne sager sædvanlige ed om, at de godt og omhyggeligt vil visitere det hus, der er omtalt og nævnt i den apostoliske befaling, også skal berette sandheden for os angående de artikler, der er overgivet os på nævnte brødres vegne, idet vi ligeledes påbyder samme på vor herre pavens vegne, at de skulde sige den fulde sandhed, hvilke artiklers ordlyd følger med disse ord. Og man skal vide, at de først og fremmest overgiver og har overgivet os afgrænsningen af nævnte hus, som almindeligvis kaldes de studerende fra Danmarks hus, som ligger i Rue de Ste.-Geneviève-la-Grant, stødende på den ene side op til et hus tilhørende magister Johannes de Besco, befuldmægtiget i hofretten for Ste.-Geneviève, nær huset tilhørende de studerende fra Laon og på den anden side i retning af Hemondkorset, og det støtter sig til et hus, som tilhørte Thomas de Remis og hans brødre, kaldet herberget de Castello, og ligeledes på den anden side af herberget de Castello, og det grænser op til nævnte Karmeliterbrødres kloster. For det første forsikres der i nævnte bulle, at nævnte brødres stiftelse i den grad er beskeden og snæver, at disse og andre brødre af nævnte orden, der for tiden strømmer til denne stiftelse for at studere og gøre fremskridt, i betragtning af deres mængde ikke bekvemt kan leve der for at tjene Gud og øve sig i overholdelse af regelen og ligeledes udføre deres andre handlinger. Fremdeles at abbed og menige konvent i Ste.-Geneviève, som da tilhørte sankt Augustins orden, fordum på kanonisk vis overgav et hus, der støder op til fornævnte stiftelse, og som da med retmæssig adkomst tilhørte nævnte abbed og menige konvent, til vore elskede sønner magistrene og de studerende fra Danmarks rige i Paris mod en vis årlig afgift, som skulde betales til den daværende abbed, og som ligeledes evindelig skulde betales til konventet. Fremdeles at samme magistre og studerende tvinges til at afstå samme hus, som de bebor, både på grund af den sammenstyrtning, som vides at true det, og på grund af selve husets forfald, og at de gerne vilde sælge det. Fremdeles at dette hus, der er såre nødvendigt for samme fornævnte prior og brødre med henblik på at forøge og udvide fornævnte stiftelse, er nyttigt og formålstjenligt for samme. Fremdeles at man på priorens og menige konvent af nævnte brødres vegne af fornævnte grund ydmygt har bønfaldet vor herre pave Clemens, der nu forestår den almindelige kirke, om (at tillade) fornævnte magistre og studerende at sælge samme hus til samme prior og konvent og brødre og ligeledes samme prior og brødre at købe det og evindeligt knytte og lægge det til deres nævnte stiftelse til deres brug og beboelse, og at fornævnte vor herre pave med apostolisk myndighed gerne tilstod samme prior og konvent det med formålstjenlige bestemmelser og 'uanset' som i brevet. Fremdeles at der i sagen om afgiften og den ret, der tilkommer såvel samme abbed og konvent som vor elskede søn sognepræsten ved sognekirken St. Etienne i Paris, i hvis sogn nævnte hus ligger, ved fornævnte apostoliske befaling blev befalet os, dekanen, eller vor kollega, der er nævnt i nævnte apostoliske befaling, at der skulde fastsættes og anordnes, hvad der måtte være ret, idet han bebyrder vor og hver vores samvittighed, med 'uanset' og bestemmelser som i brevet. Fremdeles at der i den apostoliske befaling gives os, dekanen, belæring eller bestemmelse om summa risk og uformelt at skaffe os underretning med bestemmelsen om, at der skal fastsættes, hvad der er ret og fornuftigt. Fremdeles at det fornævnte er sandt, notorisk og åbenbart og stemmende med ret og fornuft. Fremdeles forsikrede nævnte studerende fra Danmark og brødrene over for os og i nærværelse af fornævnte edsvorne, at nævnte hus fra alle sider var så og så brøstfældigt, at det synligt truedes af åbenlys sammenstyrtning og nedfald. Om disse artikler, der således alvorligt og led for led er forelæst for og overgivet til nævnte edsvorne den 8. december i vor nærværelse og i fornævnte kloster efter deres aflagte ed om omhyggeligt at visitere nævnte hus samt både lovformeligt og retmæssigt at vurdere og værdsætte samme såvel med henblik på nævnte abbeds og konvents samt også nævnte sognepræsts og ligeledes nævnte studerende fra Danmarks ret, idet de skal stå os, dekanen, til svar om den indberetning, de skal foretage, overgiver vi dagen efter, som var den 9. i nævnte måned, ved vespertid i nævnte kloster samme at give beretning om de kommentarer angående nævnte apostoliske befaling og fornævnte artikler, der da mundtligt var forelagt samme og overgivet samme skriftlig den dag og time og med deres samtykke og vilje og aflægge vidnesbyrd om sandheden angående det fornævnte, på hvilken dag, den 9. december i det Herrens år 1383 ved vespertid nævnte dag alle fornævnte edsvorne enstemmigt og endrægtigt sagde og berettede, at med henblik på det sted, hvor nævnte hus var beliggende og fandtes, at det var i den grad nyttigt, nødvendigt eller ligeledes formålstjenligt for nævnte brødre, og at i betragtning af nævnte hus' tilstand, som truedes af sammenstyrtning, og af at det ikke var i hænderne på mennesker, som kunde istandsætte samme eller sætte det i stand, syntes det de samme nyttigt for alle parter, når blot der kunde blive såvel nævnte studerende som fornævnte abbed og konvent og fornævnte sognepræst retmæssig og tilbørlig erstatning til del, og de forsikrede os under deres ed, at de omhyggeligt havde visiteret det sted og hus overalt. Nævnte edsvorne forsikrer ligeledes, at det synes samme og enhver af dem og under deres ed, at nævnte herberg er 550 franker værd i betragtning af, at der ikke er nogle byrder, og i det tilfælde, at der ikke vil være nogle byrder, som skal ansættes til een gang, og hvis denne byrde er på 60 skilling, er det nok 300 franker værd uden retten og med henblik på retten tilhørende abbeden og konventet og sognepræsten, hvis rettigheder de ikke befattede sig med. Fremdeles skal man vide, at nævnte studerende fra Danmark for at påvise deres adkomst og det grundlag, som de havde med hensyn til nævnte hus, forelagde os et ufordærvet og helt brev, som det viste sig ved første øjekast, og det indeholdt virkeligt deres adkomst og den fremgangsmåde, hvorved dette hus var blevet overgivet sam me af abbeden og menige konvent i Ste.-Geneviève, hvoraf vi ikke har ladet en kopi optage i denne procesakt på grund af omfanget af samme brev, men vi har set samme og omhyggeligt bemærket os de punkter, der var indeholdt og tilføjet i fornævnte brev. Men efter fornævnte forholdsregler og de af os gjorte aftaler er vi skredet til visse undersøgelser, nemlig den 27. januar, nemlig onsdag efter sankt Vincentius' dag, angående de ovenfor udviklede artikler. Vi har prøvet adskillige vidner for at oplyse vor samvittighed angående de regelbundnes ret og værdien og ligeledes parternes interesse, og ordlyden af disse undersøgelser følger på denne måde: Magister Philippus de Assiaco, 65 år gammel eller deromkring, boende i Paris, der blev ført som vidne, taget i ed og prøvet ovennævnte år og dag, siger, at han intet ved angående første og anden artikel. Angående tredie artikel om sammenstyrtningen tror han, at nævnte hus er ubeboeligt og vil være det om kort tid, medmindre man hurtigt drager omsorg gennem andre eller en anden end nævnte studerende, som han ikke tror er rede til at drage omsorg. Dog ved han ikke, om nævnte studerende vil eller kan sælge. Adspurgt, om nævnte hus er nødvendigt og nyttigt for nævnte brødre, prioren og menige konvent i karmeliterklostret i Paris, siger han, at det i sandhed synes ham, at det er det i betragtning af beliggenheden og stedet, hvor det ligger, og mængden af de sammesteds værende og tilkommende brødre. Fremdeles blev den femte og sjette artikel udeladt, om hvilke han intet ved eller ved for lidt. Adspurgt om de edsvornes beretning, og efter at den omhyggeligt var læst for ham, siger han, at det i sandhed er indlysende, at de har indberettet sandheden, og at han holder sig til den. Desuden forsikrede han, at han var en af de nævnte edsvorne og ikke ved mere. Johannes le Morineiro, boende i St. Etienne-du-Mont's sogn i Paris, 66 år gammel eller deromkring, der blev taget i ed, ført og prøvet som vidne den 27. i nævnte januar måned fornævnte år og sted, aflægger, efter at have forkastet alle de artikler, om hvilke han intet ved eller kun lidt og kun som rygte, vidnesbyrd om nævnte edsvornes beretning angående dette, som de beretter, at nævnte hus er meget nyttigt og nødvendigt for nævnte brødre. Han forsikrer desuden, at hvis det ikke om kort tid afstås af nævnte studerende, vil det endeligt og om kort tid falde sammen eller overhovedet blive ubeboeligt, således som det allerede er og forekommer vidnet, som taler, hvis det behager vor herre paven og de parter, hvem sagen berører, hvilken sag er meget sammenflikket. Desuden forsikres det, at det ikke ser ud til, at nævnte hus nogensinde kan istandsættes af nævnte studerende, i betragtning af at de altid er fremmede og tit udskiftes. Magister Oluf fra Danmark, forstander for Danmarks hus, dekan i Bruxelles, studerende i Paris og licenciat i kanonisk ret, prøvet af os og taget i ed fornævnte år og dag, 25 år gammel eller deromkring, forsikrer og forsikrede under sin ed, at nævnte hus i sandhed ikke er nyttigt for samme som bopæl, men er i sandhed meget nyttigt og nødvendigt for nævnte brødre og karmeliterklostret, fordi de ikke har noget, hvormed de hverken kunde eller kan opretholde eller ligeledes istandsætte det, eftersom de ikke har indtægter i Paris, idet han ligeledes forsikrer, at nævnte hus er afgiftspligtigt med en årlig afgift på 70 skilling 12 penning parisisk. Desuden forsikrer han under sin ed, at det fra nu af er nyttigere, at samme får betalingen for nævnte hus end at have nævnte hus eller i øvrigt får amortiserede indtægter, vel anbragt i værdi og sikre, for hvilken indtægt de i fremtiden fyldestgørende kan forpagte og leje et hus, og af den grund tilstår han, at det er 15 år siden eller deromkring, at de har forhandlet og truffet aftale med nævnte brødre om, at de kan få nævnte hus til forøgelse af sammes kloster, dog blot for den rette betaling og med vor herre pavens myndighed og med samtykke af dem, hvem det vedkommer, men om selve dette har de ikke myndighed. Herr Jens Basse, præst fra Danmark, der studerer ved nævnte fakultet for kanonisk ret, nævnte Olufs fælle og boende i nævnte hus, 30 år gammel eller deromkring, taget i ed og omhyggeligt prøvet i alt og ved alt, aflægger vidnesbyrd og siger som fornævnte magister Oluf, hans fælle, undtagen hele erindringen om aftalen, truffet for 15 år siden, hvorom han intet ved, undtagen efter hvad han har hørt. Mester Michael Noel, der bor i St. Séverins sogn i Paris, stenhugger, edsvoren i byen Paris med hensyn til sit embede, 55 år gammel eller deromkring, og som blev ført som vidne, taget i ed og prøvet af os fornævnte år og dag, henholder sig ved sin ed og sin samvittighed i alt og ved alt til den beretning, der er gjort af de edsvorne, idet han forsikrer, at den er sand og lovlig. Hvad desuden angår betalingen for nævnte hus, forsikrer han, at i betragtning af tyngen på nævnte hus, nemlig 70 skilling tillige med 12 penning parisisk, siger han, at det på grund af denne vel er 100 franker mindre værd, for så vidt som han i overensstemmelse med sin antegnelse tror, at huset med hensyn til nævnte studerendes ret lovformeligt og efter den rette pris kan ansættes til 450 franker, idet han desuden forsikrer, at nævnte hus er såre nyttigt og nødvendigt for nævnte karmeliterkloster, når blot det kan ske med samtykke af parterne og af alle, hvem det vedkommer, og gennem vor herre pavens myndighed, ligeledes i betragtning af nævnte hus' tilstand og sammenstyrtning og den hånd, i hvilken det for øjeblikket er. Fremdeles om den afgift, der skyldes til Ste.-Genevièveklostret, og afgifterne, der skyldes til sognepræsten ved St. Etienne, ved han ikke noget. Gerardus de Hebuterne, tømrer, edsvoren i nævnte fag i by en Paris, 66 år gammel eller deromkring, ført som vidne, taget i ed og omhyggeligt prøvet dag, sted og år som ovenfor, aflægger vidnesbyrd i alt som mester Michael, der blev ført som vidne, og siger yderligere, at han aldeles intet ved om den afgift eller ret, der skyldes Ste.-Genevièveklostret eller sognepræsten ved St. Etienne. Fremdeles fredagen efter sankt Paulus' omvendelsesdag1, som var den 29. januar, den dag blev over for os anvist fornævnte parter til at se og forhandle, om de kunde forhandle om et andet hus, der var gunstigt for samme, og for hvilket nævnte brødre var rede til at give den betaling, der var ansat ovenfor af de edsvorne, af hvilke grunde nævnte parter mange gange, som de berettede for os, mødtes indbyrdes og omhyggeligt undersøgte, om de kunde finde et eller andet hus, der var gunstigt for samme, idet nævnte parter i denne anledning endrægtigt og enstemmigt valgte magister Petrus de Stuellaye, kannik i Auxerre, som stedfortræder for nævnte parter. Men omsider blev der berettet for os såvel af nævnte magister Petrus som af fornævnte parter, at de ikke kunde finde og ikke fandt noget passende sted, hvorfor nævnte parter efter nogle udskydelser og noget tidsforløb og som følge deraf gav møde for os i nævnte karmeliterkloster i broder Johannes Gouleins kammer den 7. maj i det Herrens år 1384 ved vespertid, nævnte parter, der særligt havde fået befaling af os om at se og forhandle eller om at tilstede aftale om den erstatning, der skal ydes samme for nævnte hus, af hensyn til hvilke parter vi forklarede og kort oplæste fornævnte skridt og ligeledes den forhandling, der indtil nu var afholdt mellem nævnte studerende fra Danmark og fornævnte brødre, at oplæse for samme parter, og desuden hvorledes nævnte brødre satte sig i de største udgifter med hensyn til forfølgelsen af den nævnte sag, idet de stedse stolede på den forhandling, der var afholdt mellem nævnte parter i det fornævnte tidsrum, og på de ord, der således var forebragt os. Da sagde magister Jens fra Danmark, da forstander for nævnte hus, og som udgiver sig for forstander, til os og forsikrede under sin ed, at det var hans vilje, så vidt det står til ham, at sagen og forhandlingen var fuldført, og at alle, hvem sagen berører, vilde samtykke, nemlig abbeden og menige konvent og sognepræsten ved Ste.-Geneviève og St. Etienne, og så vidt det står til ham, syntes det og synes det samme af hensyn til hans samvittighed, at det vilde være til gavn for disse magistre og nævnte studerende at få værdier svarende til 24 parisiske pund1 i byen Paris, amortiserede1 og anbragt i et sikkert sted, med det formål at leje eller forpagte et hus til dem, når det var nødvendigt, hellere end at købe et hus, eftersom hvis man forudsætter, at de køber et hus, vil det i fremtiden kunne gå i forfald, således som nævnte hus nu var medtaget af forfald, og dette be hager og behagede ham meget, når blot nævnte abbed og menige konvent og sognepræst vil slutte aftale om deres ret. Efter at have hørt dette anerkendte og godkendte nævnte brødre nævnte fremgangsmåde og aftale, så vidt de kunde, og forpligtede sig til at anvise nævnte 24 amortiserede parisiske pund i Paris på et godt og sikkert sted i nærværelse i denne anledning af flere personer, såvel regelbundne som verdslige. Fremdeles for at vi fornævnte beskikkede Guillelmus gennem en venskabelig og kærlig forhandling kunde føre parterne frem til en ret overenskomst, har vi lørdagen næst efter ottendedagen efter Kristi legemsfest1 i det Herrens år 1384 så at sige ved vespertid eller deromkring personligt begivet os til den ærværdige fader den herre abbeden i Ste.-Genevièves personlige hus og bolig, og vi har med få ord for samme herre abbed oplæst den aftale og overenskomst, der iøvrigt var sluttet af nævnte brødre og studerende, idet vi ligeledes forklarede samme virkningen af den apostoliske bulle, der var tilstået nævnte brødre herom. Efter at have hørt dette svarede han os straks og uophørligt, at vilde vi skride til nogen udførelse af nævnte apostoliske brev, vilde han i sandhed modsætte sig det i alt og vilde hjælpe sig gennem rektoren for universitetet og med alle de rettens veje og midler, han kunde, og han gav ikke sit samtykke på den ene eller anden måde, og således trak vi os tilbage fra nævnte abbed, idet vi sagde til samme, at vi vilde holde en god rådslagning om, hvordan vi skulde handle i nævnte sag, og vi agtede ikke at skride frem undtagen i overensstemmelse med ordlyden og formen i fornævnte apostoliske befaling. Efter at disse vidner var prøvet og alt var forklaret og sket, holdt vi rådslagning med flere kloge og erfarne mænd, i medfør af hvilke undersøgelser, vidnesbyrd og kloge mænds råd vi i overensstemmelse med den os overdragne ordlyd har ment at måtte skride frem på denne måde og drage omsorg for nævnte brødre, som følger. Fremdeles den 10. september ved nontid1 nævnte dag fornævnte år i sognekirken St. Nicolas de Chardonnet havde vi den dag og time ladet stævne nævnte abbed, klosterprior og nævnte sognepræst ved sognekirken St. Etienne-du-Mont-Ste.-Geneviève på anmodning af nævnte brødre i Vor Frue kloster af Karmels bjerg, som da var til stede og indtrængende opfordrede os til, at vi skulde skride frem til afslutning af arbejdet med den rettergang og sag, der var betroet os af vor fornævnte herre pave i kraft af den bulle og det pålæg, der var rettet til os, og summarisk og uden formelig rettergang i overensstemmelse med dens ordlyd, og hvortil de overhovedet henholdt sig, efter hvilken opfordring den befuldmægtigede for fornævnte abbed og menige konvent og ligeledes magister Jacobus Mangon, sognepræst ved St. Etienne, doktor i kanonisk ret, som da var til stede, forsynet med råd af tre sagføre re, nemlig magistrene Herveus Costioti, doktor i kanonisk ret, Nicolaus Domicelli, licenciat i lovkyndighed, og Guillelmus de Marchia, ved deres virksomhed og flid lod sige, fremsætte og påstå, at nævnte brødre skulde begrunde sig ved domstolen og forevise deres fuldmagter. I modsat fald nedlagde de påstand om fritagelse, og om at der fældes dom mod disse med hensyn til udgifterne, idet nævnte brødre derimod påstod, at de vil være fyldestgørende grundfæstet i betragtning af ordlyden af fornævnte apostoliske befaling, og at det stod fast som notorisk, at de var brødre af nævnte orden og sørgede for nævnte ordens vel og hæder. Efter at dette var hørt fra begge sider, og for at vi kunde fjerne enhver anledning til strid og omkostning i betragtning af ordlyden af fornævnte apostoliske befaling, som ikke tillod eller tillader en sådan rettergang, forlænger vi nævnte forhandlingsdag i kraft af vort embede med den indstilling og i håbet om at forlige nævnte parter til den 12. i nævnte måned angående indholdet i en vis stævning og underretning, der er foretaget over for samme af vor nedenforanførte notar, og ordlyden af denne stævning og underretning og ligeledes vor nævnte notars beretning følger med disse ord. Vi Guillelmus Marteleti, dekan i Nevers (o.s.v. = nr. 490). Eders ydmyge Johannes Coustelli, gejstlig i Reims stift (o.s.v. = nr. 491). Idet den 1. oktober kommer, lod vi i det fornævnte håb nævnte forhandlingsdag forlænge af vor notar til den 15. i nævnte oktober måned, at anvise for samme i vort hus og bolig i Paris, hvilken dag ved nontid det er vor hensigt, at samme og enhver af dem skal tilfredsstilles med hensyn til rettigheder og interesse i fornævnte huse, og for så vidt det angår enhver af de fornævnte, idet magister Jens fra Danmark, for øjeblikket forstander og befuldmægtiget for nævnte hus, sammen med nævnte brødre var til stede for os. Den anden stævning sammen med samme nedenfor anførte offentlige notars tilbagemelding følger: Vi Guillelmus Marteleti, dekan i Nevers (osv. = nr. 497). Eders ydmyge Johannes Coustelli, gejstlig i Reims stift, (o.s.v. = nr. 498). Fremdeles den 15. oktober år (184 vilde vi Guillelmus Marteleti, dekan i Nevers, fornævnte beskikkede, nævnte dag, der var anvist i vort hus og vor bolig i Paris, af hensyn til den gode fred og fornævnte parters tarv både lettere og kærligt føre dem til et forlig, og på anmodning af nævnte regelbundne fra Ste.-Geneviève har vi forlænget nævnte forhandlingsdag til fredagen efter allehelgensdag1 i den tilstand, i hvilken den nu er, og i mellemtiden vil vi personligt besøge stedet og området for de huse, i anledning af hvilke denne rettergang iværksættes, hvilke iøvrigt i forgængeren for sognepræsten ved Ste.-Genevièves tid med henblik på nævnte sognepræsts interesse blev vurderet til en sum af 20 Tourspund, og han var tilfreds med det opnåede, og disse huse er nu anvendt til nævnte brødres brug, og disse huse har vi set og besøgt, efter at der sammen med os var tilkaldt kloge og erfarne mænd, som efter at have set nævnte huse har berettet for os, at nævnte huse i længde og bredde er to gange og mere end nævnte Danmarks hus, hvorom denne undersøgelse drejer sig. Ligeså vel har vi skønnet på kloge mænds råd, at der som erstatning til nævnte sognepræst og for hans kirkes ret skulde ydes erstatning med en sum på 30 Tourspund, som nævnte brødre skal betale i rede penge til nævnte sognepræst under forbehold af nævnte sognepræsts rettigheder i alt med hensyn til begravelser og gravsteder i overensstemmelse med de kanoniske bestemmelser eller skik og sædvane og fornævnte parters aftaler og overenskomster, hvis de har nogle eller hidtil har haft nogle indbyrdes, desuden på kyndige og gode mænds råd i betragtning af sagen med henblik på vore anstillede og tilsikrede forholdsregler, og at nævnte Danmarks hus er såre nyttigt og nødvendigt til forøgelse af nævnte kloster og for brødrene, og at nævnte magistre og studerende fra Danmark vil dette, ja så meget ønsker det til deres helt indlysende tarv, eftersom nævnte hus er brøstfældigt og fuldstændigt ubeboeligt, og at der drages omsorg for samme både med en sikker og evig bolig, uden at de i fremtiden skal foretage nogle istandsættelser, nemlig på denne måde og på fornævnte kloge mænds råd, at nævnte regelbundne mænd i Paris skal anvise 24 Tourspund i amortiseret indtægt i Paris på et godt og sikkert sted, og af disse indtægter skal magistre og studerende skaffe sig et herberge i overensstemmelse med deres forstand og klogskab, og den anordning billigede og bekræftede og lovede nævnte parter, nemlig nævnte brødre, forstander og studerende, at sætte i værk og omhyggeligt at udføre så hurtigt som overhovedet muligt. Med hensyn til nævnte Ste.-Genevièveklosters ret, nemlig med hensyn til den ret til grundafgift1, som nævnte abbed og menige konvent har angående nævnte hus i medfør af grundafgiften, har vi desuden efter retsforskrift af kyndige og ligeledes erfarne mænd i en sådan sag ment at måtte drage omsorg for således, at nævnte brødre og deres kloster skal erstatte nævnte regelbundne mænd, abbeden og menige konvent, det dobbelte nemlig af indtægten af nævnte afgift og samme værdi i verdslige og ikke amortiserede ejendele eller deres afgiftsværdi i amortiserede ejendele og sammen med dette lauduminiaafgifterne1, der for een gang skyldes dette kloster, denne abbed og menige konvent, således som vi har skønnet, at det kunde finde sted og måtte være efter ordlyden af den apostoliske befaling og den fuldmagt, der er givet os herom, til hvilke og dens ordlyd vi henholder os, idet vi erklærer, at nævnte apostoliske befaling skal bringes til sin tilbørlige og kanoniske virkning, og at nævnte brødre virkningsfuldt skal føle, at den apostoliske nåde vil gavne samme, og eftersom vi for øjeblikket ikke har et andet påbudsbrev, påminder vi frelsebringende nævnte parter om, at de (skal skride)1 til at fuldføre og udføre fornævnte anordning og omhyggeligt overholde den. Fremdeles i det Herrens år 1384 den 15. oktober har vi Guillelmus Marteleti, dekan i Nevers, vor herre kongens råd, fornævnte beskikkede, da vi sad på dommersædet i vort hus og bolig, i nærværelse af fornævnte parter med undtagelse af de studerende fra Danmark, eftersom de var tilfredse med de tilbud, der var gjort samme, klart og tydeligt forklaret disse nærværende forslaget, viljen og den virkningsfulde anordning eller omsorg, efter at alt dette var betænkt, og på kloge mænds overvejede råd og efter at have holdt moden rådslagning og med forløbet af såre mange dage og tider med de ord og de former, som følger, nemlig at fornævnte brødre nu og fra nu af og ligeledes fra tidspunktet for vor herre pavens tilståelse har haft og har – og vi giver og tilstår samme, således som det står til os – nemlig adgang, tilladelse og vor herre pavens myndighed, som vi udøver i denne sag, til at købe og til med mageskiftes adkomst eller iøvrigt retmæssigt at erhverve sig fornævnte huse, idet vi ligeledes giver og tilstår nævnte studerende samme og ligeledes enslydende myndighed og tilladelse til at sælge eller tilladelse til at mageskifte og modtage erstatning efter den måde og ordlyd, der er indeholdt i fornævnte apostoliske befaling, dog på den måde og i den form, at nævnte brødre virkningsfuldt og faktisk skal fri, frigøre og løse eller yde erstatning, nemlig til nævnte abbed og menige konvent for de timelige rettigheder, som de har som deres grundafgift i nævnte hus tilhørende de studerende fra Danmarks rige, nemlig det dobbelte i værdi og af den ikke amortiserede indtægt eller een gang i amortiserede ejendele, der skal anvises og overgives i Paris inden for Ste.-Genevièves sognegrænser eller andetsteds i Paris inden for byen Paris og sammen med dette lauduminiaafgiften eller værdien i penge for alt det fornævnte, hvis den herre abbed og hans menige konvent har ment at måtte akceptere dette efter en god mands skøn, og for alt dette har nævnte brødre over for os faktisk i noget omfang tilbudt og tilbød særskilt virkningsfuldt og klart at opfylde vor fornævnte anordning. Desuden har vi ladet anordne og ligeledes skønne og på fornævntes råd, som det er sagt, at nævnte studerende fra Danmark som erstatning for den ret, som de har i nævnte hus, og som bedre sikkerhed i fremtiden, at nævnte brødre skal skylde samme forstander og studerende 24 pund i amortiserede indtægter inden for byen Paris, så hurtigt som muligt og senest inden et år fra denne vor anordnings givelse, og af disse indtægter skal de til evig tid kunne skaffe sig et herberge og en bolig i Paris, der er formålstjenlig for samme, og for ligeledes omhyggeligt og virkningsfuldt at fuldende det tilbød nævnte brødre ligeledes en stor sum i gylden, som i deres navn og til sammes klosters og hus's tarv var anbragt hos magister Johannes Galli, sagfører i hofretten. Fremdeles med hensyn til retten tilhørende sognekirken St. Etienne under Ste.-Genevièveklostret og med hensyn til erstatningen for sognepræstens og ligeledes hans efterfølgeres ret i fremtiden efter at have fået henvisning til andre huse, som nævnte brødre besidder, og som de har fået af nævnte nuværende sognepræsts forgængere for en sum af 20 Tourspund, og som er af en større og videre længde og bredde end dette hus tilhørende forstanderen og de studerende fra Danmark, har vi lige så vel anordnet som tilbørlig og passende erstatning (og) skønner med fornævnte myndighed, at nævnte brødre skal og bør som erstatning yde nævnte indeværende og nuværende sognepræst for hans og hans efterfølgeres rettigheder 30 parisiske pund i nu gængs mønt under forbehold mellem nævnte brødre og nævnte sognepræst af deres rettigheder og overenskomster, som de har om afgifter for begravelser og de sædvaner, der er overholdt mellem dem, og herom har nævnte parter ønsket og samtykket i, at vi udfærdiger en fuldstændig erklæring mellem dem, og den sum har nævnte brødre straks tilbudt at udrede til nævnte sognepræst. Efter at det var fuldført, fornævnte overgivelser foretaget og fuldført virkeligt og faktisk eller iøvrigt parterne var tilfredse, efter at vi omhyggeligt har beset nævnte hus, dets beliggenhed og ødelæggelse, idet vi til fulde er blevet oplyst om ovennævnte parters rettigheder og interesse, og efter at vi har holdt råd med retskyndige mænd og taget mange andre forhold i betænkning, der rettelig sætter vort sind i bevægelse, er vi Guillelmus, apostolisk beskikket udsending, med den apostoliske myndighed, der er betroet os i denne sag, skredet til vor erklæring, slutdom eller afgørelse på denne måde: I Guds navn, amen. Efter at have overvejet den forholdsregel, hvorom der er tale ovenfor, og i betragtning af den ordlyd og den myndighed, der er betroet os, siger og erklærer og forkynder vi, at det hus tilhørende de studerende fra Danmark, hvorom der er tale ovenfor, tillige med dets tilliggender og tilbehør ud fra det overvejede fra nu af skal tilhøre fornævnte regelbundne karmelitere, og vi tildømmer dem og deres efterfølgere det og erklærer: forudsat at fornævnte regelbundne i stedet for dette fornævnte hus skal anvise og virkeligt overgive disse studerende fra Danmarks rige eller deres lande for dem 24 parisiske pund, årlige, evige og amortiserede, hvilke indtægter disse regelbundne forsikrer, at de har i Paris i Strågade1 nær de hellige uskyldige (børn)s kirke fra visse huse, som i sin tid tilhørte den afdøde Petronilla de Crepon, og som vi fra nu af tildømmer og – såvidt det står til os – overgiver og overlader disse studerende fra Danmark for dem og deres efterfølgere, studerende fra nævnte rige, dog således at disse studerende aldrig vil kunne afstå det eller på nogen anden måde uden samtykke fra universitetet i Paris. Idet vi i denne anledning til fulde er underrettet angående retten eller afgiften og interessen tilhørende fornævnte regelbundne abbed og menige konvent i Ste.-Geneviève siger og erklærer vi i betragtning af den apostoliske befaling, der er rettet til os, at nævnte regelbundne karmelitere skal anvise og overgive disse fra Ste.-Genevièveklostret 71 parisiske skilling om året, amortiseret, og som evindelig skal oppebæres i Paris, eller syv ikke amortiserede pund i et passende og egnet sted i Paris, i medfør af hvilke 71 amortiserede skilling eller syv ikke-amortiserede pund fornævnte karmelitere evindeligt vil kunne sidde inde med nævnte hus frit over for nævnte regelbundne, stadig under forbehold af den timelige ret, som nævnte regelbundne fra Ste.-Geneviève foregiver at have i og vedrørende nævnte hus, hvis de havde nogen; men med hensyn til sognepræsten ved sognekirken St. Etienne-du-Mont-Ste.-Geneviève og hans sognerettigheder siger vi efter at have taget alt i betragtning, som kunde og burde sætte vort sind i bevægelse i denne henseende, og anordner, at fornævnte regelbundne karmelitere virkeligt skal betale og overdrage nævnte sognepræst 30 franske gylden, som alene, og blot een gang skal betales for hans og hans beneficiums skyld og for hans rettigheder og interesse, og til hans efterfølgere, stadig under forbehold af sognerettigheder og begravelser, hvis og således som de forekommer i overensstemmelse med de rettigheder, fremgangsmåder og sædvaner, der hidtil er overholdt mellem denne eller hans forgænger, sognepræsterne ved St. Etienne, og nævnte regelbundne karmelitere. Til vished om alt dette og til vidnesbyrd om det fornævnte har vi befalet, at dette brev eller dette offentlige dokument skulde skrives og offentliggøres af nedenforanførte offentlige notar, og vi har ladet det bekræfte ved at hænge vort segl under sammen med samme offentlige notars mærke og underskrift. Givet og handlet i Paris i vort hus i det Herrens år 1384 i den ottende indiktion den 15. i fornævnte oktober måned i vor højhellige fader i Kristus og vor herre, ved Guds forsyn pave Clemens 7.s syvende pontifikatsår i nærværelse hertil af de ærværdige og omsigtsfulde mænd magistrene Herveus Costioti, doktor i kanonisk ret, Jacobus de Fossa, licenciat i både kanonisk og romersk ret, Guillelmus de Marchia, Milo de Dangello, offentlige notarer; Huguevinus Ruelle og Colinus Sapientis, gejstlige, der bor i Paris, særligt tilkaldt og udbedt som vidner til det fornævnte. (Notarmærke) Og eftersom jeg Johannes Coustelli, gejstlig i Reims stift, ved apostolisk og kejserlig myndighed offentlig notar, sammen med ovennævnte vidner personlig har overværet alt det fornævnte handlede som fornævnt, og mens det handledes og foregik, og set og hørt, at det gik således for sig, har jeg af den grund opsat dette dokument, der er skrevet af en anden, idet jeg lovformeligt var forhindret af andre sager, i denne offentlige form og efter anmodning signeret det med mit sædvanlige mærke og min underskrift2 sammen med seglet tilhørende denne herr Guillelmus Marteleti, dommer og eksekutor, hvilket er hængt under nedenfor til vidnesbyrd om sandheden i det ovenfor anførte.