© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Waldemarus dei gracia Danorum Selauorumque rex. uniuersis filiis sancte matris ecclesie hec scripta cernentibus in perpetuum.
Quoniam factorum memorie nouercatur uetustas temporis cautum est ut que geruntur in tempore litterarum testimonio perhennentur. Inde est quod tam presentes quam posteros nouisse uolumus quod in recompensationem molendini de Walby. et possessionum de Nesby et de Hithning nobis scotatarum. quas habuit .S. bone memorie quondam Arusiensis episcopus et ipse ad usum fabrice predicte ecclesie in sinum domini Andree Lundensis archiepiscopi multis astantibus scotauit. pro censu quodam quem de oblacione fidelium prouenientem et prefate fabrice deputatum ipse in usus suos expenderat. nos insulam que dicitur Thund predicte ecclesie scotauimus cum eadem emunitate quam habet in aliis bonis suis. ut nec episcopo cedat nec canonicis sed sepedicte fabrice usibus in perpetuum subministret. Wrec quoque quod specialiter nobis in toto regno nostro retinuimus. si quod illuc appulsum fuerit. eidem ecclesie uolumus ex gracia concessisse. Astiterunt huic commutationi .B. regina. Ebbo Arusiensis episcopus. Nicholaus comes Hallandie. Palno Arusiensis ecclesie archidyaconus. prepositus Iuuarus. Taky pincerna. Apy Hiælm. Woghn filius Gunny. Ascerus filius Olaui. Ketil filius Hunkis. et alii quamplures tam clerici quam laici in nostra tunc curia constituti. Unde ne qua possit in posterum super premissis oriri calumpnia presentem paginam huius facti seriem continentem in argumentum ueritatis dignum duximus sigilli nostri munimine roborari.
Actum publice in curia nostra Samsø anno incarnacionis domini .mo. cco. xvio. in festo sancti Clementis. regni nostri anno quintodecimo.
1 uetustas] uestustas med det første s udprikket a.
5 S. = Skialm.
11 fabrice] efter udprikket ecclesie a.
13 concessisse = concedere.
14 B. = Berengaria.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle børn af kirken, vor hellige moder, der ser dette brev, hilsen til evig tid.
Eftersom tiden i sin ælde handler stedmoderligt med mindet om, hvad der er sket, er der draget omsorg for, at det, som sker i tiden, foreviges ved det skrevnes vidnesbyrd. Derfor ønsker vi, at så vel nulevende som tilkommende skal vide, at vi har tilskødet kirken i Århus den ø, som hedder Tunø, med samme immunitet, som den har for sit andet gods, således at den hverken skal tilfalde biskoppen eller kannikerne, men forvaltes til gavn for bygningsfondet til evig tid, til erstatning for møllen i (Store) Valby og besiddelserne i Næsby (ved Stranden) og Hejninge, som er blevet tilskødet os, og som Skjalm, saligt ihukommet, fordum biskop i førnævnte kirke, havde og selv til brug for førnævnte bygningsfond skødede hr. Anders, ærkebiskoppen af Lund, i skødet, mens mange var til stede, til gengæld for en vis afgift, som han, skønt den fremkom af de troendes offergaver og var henlagt til førnævnte bygningsfond, havde anvendt til eget brug. Det er også vor vilje af vor nåde at tilstå samme kirke retten til vrag, som vi særligt forbeholder os i hele vort rige, såfremt noget driver i land dær. Dronning Bengærd, Ebbe, biskop af Århus, Niels, greve af Halland, Palle, ærkedegn ved Århus kirke, Ivar, provst, Tage, mundskænk, Ape Hjelm, Vogn, søn af Gunne, Asser, søn af Oluf, Keld, søn af Hunkil og adskillige andre både gejstlige og læge, som da var på vor gård, var tilstedeved dette mageskifte. For at der ikke i fremtiden skal opstå nogen trætte om det ovenstående, har vi anset det for rigtigt til vidnesbyrd om sandheden at bekræfte dette brev, der fortæller herom, med vort segl til yderligere stadfæstelse.
Offentligt forhandlet på vor gård på Samsø år 1216 for Herrens menneskevorden på Skt. Clemens' dag i vort femtende regeringsår.
Det foreliggende kongelige privilegium er dateret efter højtidsdagen for den århusianske domkirkes navnehelgen, Skt. Clemens. Der er heri noget påfaldende. I de ældste diplomer fra Danmark bruges undtagelsesløst den romerske dagsangivelse. Forkyndelsen af kirkeband kan man dog omkring 1140 finde henført til årets største højtid, påskefesten (Dipl. Danicum I:2 nr. 79, jf. 84). Bortset herfra kendes den liturgiske dagsbetegnelse i ældre tid kun fra diplomreferater samt andre texter med mindre sikker overlevering, hvor den i reglen forekommer side om side med den romerske (ib. nr. 99, 152 og Dipl. Arna-Magnæanum I 255, 285). Det første helt sikre exempel på en skrivelse med udstedelsen angivet efter liturgisk skik — samt tillige efter det klassiske mønster — stammer fra 1183 (ib. I 272). Det er et privatdiplom udstedt for Odense Skt. Knuds kloster, efter slutningsformlen at dømme også dicteret her. I et privatdiplom for Æbelholt kloster af 1185 er udviklingen rykket endnu et skridt frem, idet udstedelsesdagen alene er angivet efter helgenkalenderen (ib. I 57, idet dog texten kan være forkortet til slut). 1222 genfindes dette i et privatdiplom for samme kloster (nr. 205). Det foreliggende kongediplom af 1216 hører til på denne linie. Ved at bruge liturgisk datering følger det en udvikling, som ellers er særlig typisk for gejstlige skrivelser.
Det er næppe helt tilfældigt, at kongediplomet lader sig placere på denne måde. Indledningen til datumsformlen Actum publice in curia nostra svarer nøje til ordlyden i et bispediplom fra Århus af 1203 14. november: Actum puplice in nostra curia, se Dipl. Danicum I:4 nr. 82. Navnlig er det dog bemærkelsesværdigt, at dictatoren benytter perfektum infinitiv fremfor præsens infinitiv: uolumus .... concessisse (jf. det akceptable, men sjældne nouisse uolumus). På dette punkt er der en slående overensstemmelse med det århusianske bispediplom ib. nr. 98 af [1204-1207], der excellerer i denne sprogbrug: significasse uolumus, contigerit successisse samt den samme vending som ovenfor nævnt: uolumus concessisse, jf. nouisse credimus i et andet biskoppeligt diplom fra Århus, ib. nr. 131 af [1207-1215]. At nærværende kongediplom kan repræsentere en modtagerudfærdigelse, er da en mulighed, man afgjort må regne med.