© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
<1> Coning Erik van Denemarken vnde sine hulpere schuldeghet markgreuen Woldemare van Brandenburgh vnde markgreven Jane dat se binnen der sone de ghedeghdinget wart to Broderdorp vnde nenes arghes to en warden en scholden se na erme arghe vnde vorderve stunden vnde hulpe darto worven sowor se mochten vnde des koninges denre vnde sine hulpere afdeghdingeden swor se mochten eme vnde sinen hulperen to groteme schaden des eschet de koning vnde sine hulpere dat en de markgreve den schaden wederdo mit rechte ♦ <2> Hirto antwerde wi margreue Woldemar vnde margreue Johan alsus dat wi de sone de to Broderdorp ghedeghedinget wart ghehalden hebben vnde nicht ghebroken hebben unde dat se an vs ghebroken is also wi wol bewisen møghen wo we van rechte scholen ♦ <3> Ok schuldeghet de koning van Denemarken de markgreven dat in der sone de to Broderdorpe ghedeghdinget wart vmme Hidzacker dat man it to ener beschedenen tit broken scholde hebben gentzliken dat se des nicht en deden binnen der tit des manede se de koning van Denemarken mit sinen openen breuen dat se dat breken also se em ghelouet hadden vnde bedeghdinget was in der sone dat he wol bewisen mach in eren openen breuen vnd ok in hertoghe Wartzslauen breuen de he gaf vp dat silue van der maregreuen weghene ♦ <4> Hirto antwerde wi markgreuen also dat Hidzakker nicht ghebrokene wart to dem ersten daghe als it to Broderdorpe ghedeghdinget was dat dat des schult was dat to Brandenburgh mit wilkore en ander dach ghedeghdinget wart dat ment breken scholde do de dach quam do breke wet also wi wol bewisen moghen ♦ <5> De bischop van Kamin vnde hertoghe Otto vnde hertoghe Wartzslaf van Stetin worden des to rade to Brandenburgh mit des koninges schedeluden de he darto sat hadde greuen Nicolaus van Zwerin hern Hinrike van Mekelenburgh vnde greuen Otten van der Hoye wer dat se it mit dem koninge vormøchten se wolden dat vormøghen mit deme markgreuen vnde wolden en des opene breue scheppen dat de markgreuen wilkoren scholden dat ere schedelude de hir vor beschreuen stat inriden scholden to Lichen up ene beschedene tit ♦ Des schepen de schedelude des markgreuen breue vnde loueden to den breuen dat se inriden scholden to Lichen vppe de tit to vntschedende mit des koniges schedeluden wat twischen deme koninge vnd den markgreuen vnd eren hulperen schelende was ♦ Des quemen der markgreuen schedelude nicht to Lichen also se bescheden vnde louet hadden vnde hadden ok nene redelike sake worumme se dar nicht en quemen sunder de markgreuen vnd ere schedelude vnd all ere vrunt vor der tit vnde na der tit richteden sik vp en anverdinge des koninges vnde siner hulpere des de koning vnde sine hulpere groten schaden hebben des biddet s<i> dat man en den wederdo mit rechte. ♦ <6> Des claghet de koning unde sine hulpere dat en de sone hirmede broken is de to Broderdorpe deghdinget was dat en de markgreuen ere hulpere afdeghdingeden vnde sik richteden vppen ørloghe binnen der sone vnde Hidzakker nicht ghebroken wart also ghedeghedinget vnde louet was vnde der markgreuen schedelude nicht en quemen to Lichen also se scholden vnde ghelovet hadden van der markgreuen weghene vnde nicht en helden vnde dem van Mekelenborgh schadeden in sinem lande binnen der sone er de van Mekelenburgh jemande schaden dede van der margreuen weghene den de van Mekelenburgh wol bewisen mach van stucken to stughen van tiden to tiden binnen der sone vnd er he eme ander warue vntseghde/ do toch de markgreue in sin lant als he nenes arghes to eme wardende was vnde schadede eme vppe manigh dusent mark dat he wol bewisen magh ♦ <7> To disser schulde antwerde we markgreuen alsus dat biscop Hinrik van Kamin hertogh Otte vnde hertogh Wartzslaph van Stetin nicht en quamen to Lichen also dar bescheden was dat dat vnseschult nicht en was ♦ Want se vs berichtet hebbet dat se weren komen to Templin ynde weren gherne komen to Lichen wolde me se velighet hebben dat se velech mochten dar komen hebben vnde velech weder hiraf des en mocht en sodan velicheyt nicht werden dar se vp riden dorften ♦ Darumme sint de schulde vse nicht dat se dar nicht en quemen ♦ <8> Wi spreket ok darto dat se segget dat wi vs vppe hulpere richtet scholen hebben dat wi vs vppe hulpere richteden dat dede wi darumme vft vns gemant to vnrechte wolde vorderuen dat wi vs deste bat møchten erweren/ daran hebbe wi nemende schaden dan vnd ok nene sone an ghebroken ♦ <9> Vppe den schaden den de van Mekelenburgh sprikt dat eme gheschen si dar antwerde wi also to dat wi eme nenen schaden deden er dem male dat he vse hulpere angrep vnde rouede vnde brande mit here dat wi en helpen mosten van not weghene darmede brak he de sone an vs. ♦ Do vntseghede wi eme vnde deden eme swat wi eme don mochten ♦ <10> Coning Erik van Denemarken schuldeghet markgreue Woldemare vnde margreue Jane van Brandeburgh dat se eme de sone de to Broderdorpe ghedeghdinget wart ghebroken hebben in manighen stucken ♦ <11> To dem ersten daran dat se mit here vnde mit vientliker macht sik vnderwunden hebben der stat tome Sunde vnde des landes tu Ruyen dat sines mannes des van Ruyen is de sin hulpere is vnde de stat vnd dat lant van eme to rechteme lene heft vnde sin rechte vorleghene gåt is vnde de markgreuen deme koninge vnde sinen hulperen mit herende darut scaden vil grot ghedan hebben. ♦ <12> Vortmer daran dat se Hidzakker nicht en breken vnde noch nicht ghebroken hebben also se intruwen ghelouet hebben to eren breuen mer dat se it jo vaster vnde vastere maket hebben als it witlik vnde openbare is in der schinbaren dat vnde wol vulkomen mach mit den ummesetenen ♦ <13> Vortmer daran dat ere schedelude biscop Hinrik van Kamin hertogh Otte vnde hertoghe Wartzlaf van Stetin nicht en quemen to Lichen also de markgreuen ghewilkoret hadden in ere breue ♦ Se ne møghen ok nicht spreken dat eren sche<de>luden velicheit enbreke vnde dat it darumme ere schult nicht en were dat se to Lichen nicht en quemen wante de schedelude nener nien velicheyt bedorften vnde went mer en ok nicht plichtich en was dorch dat went it en ganz sone was vnde se to Brandenburgh vore leghen vppe de sone ane andere velicheyt vnde se in der suluen wis to Lichen komen scholden also se to Brandenburgh leghen na der markgreuen wilkore vnde na eren breue vnde bouen alle rede went de van Mekelenburgh van des coninges weghene en velicheyt sande bi ridderen der se nicht en nemen ♦ <14> In alle dissen stucken vnd in manighen anderen stucken de me wol bewisen mach hebben de markgreuen deme koninge vnde sinen hulperen vnde mannen de sone broken des de koning vnde sine man vnde hulpere groten schaden hebben vnde bidden dat man en den wederlegge mit bote na rechte ♦ <15> Wi Woldemar vnde Johan markgreuen to Brandeburgh antwerdet to dessen schulden alsus dat we de sone de to Broderdorpe ghedeghdinget wart ghehalden hebben vnde nicht ghebroken hebben vnde dat se an vs ghebroken is/ also wi wol bewisen moghen wo we van rechte scholen vnde dat wi der stat tome Sunde vs mit nener walt vnderwunden hebben went de vse is vnde de beyde an lene vnde an rechten weren hebben/ vnde we des ten ant rike dar wis af to lene hebben vnd vt vser stat tome Sunde nenen schaden dan hebben wen in dem openen orloghe ♦ <16> Wi antwerden ok vmme dat lant to Ruyen dat wi vs des nich vnderwunden hebben men also vele also wi dan hebben in dem openen orløghe ♦ <17> Ok antwerde wi also to den schulden vmme Hidzakkere dat nicht ghebrokene wart to dem ersten daghe also to Broderdorpe deghdinget wart dat dat des schult was dat to Brandenburgh mit willekore en ander dach ghedeghdinget wart dat man it breken scholde do de dach quam do breke wi dat also we wol bewisen moghen/ ♦ <18> We markgreue Jan antwerdet ok/ dat wi dat nemande vorlouet en hebben dat wi Hidzakker nicht buwen e<n> moten/ ♦ <19> To den schulden dat de schedelude bischop Hinrik van Kamin hertogh Otte vnde hertoghe Wartzslaf van Stetin nicht ene quamen to Lichen dar antwarde wi margreue also tů dat dat vse schult nicht en was/ went se vs berichtet hebben/ dat se weren komen wante to Templin vnde weren gherne komen to Lichen wolde [me] se gheuelighet hebben dat se velech møchten dar komen sin vnde velech her weder af des en mocht en sodan velicheyt nicht werden/ dar se vpriden dorften want se des bef[ric]ht worden dat se nicht riden dorften vor eres lives not vnde vor ere vengnisse darumme sind de schulde vse nicht. ♦ <20> Vnde spreken ok dat wi vnschuldigh sin dat wi geneghe sone broken hebben ♦ <21> To der ersten schulde vnde na der antwerde spreke wi her Busso van der Dolle vnde her George Hasencop bi vsen truwen vnde bi vsen eden dat recht is vnde nen rechtere ne weten noch beuraghen kunnen ♦ Bekenne de markgreve dat he de sone ghebroken heft he schal den schaden wederdon vppe recht mit bote vorsaket hes he magh es vnschuldigh werden mit sinem ede vppen hilghen ♦ <22> Wi spreken ok dat recht si gheue de markgreue dem koninge schult dat he de sone an em ghebroken hebbe bekant hes he schalt wederdon vppe sin recht mit bote vorsaket hes he schals vnschuldigh werden mit sinem ede vppen hilghen ♦ <23> To der anderen schulde umme Hidzakker vnde na der antwarde spreke wi ok dat recht is vnde nen rechtere ne weten noch beuraghen kunnen bi vsen truwen vnde bi vsen eden. ♦ Wilde markgreue dat beholden mit sinem ede vppen hilghen dat he vmme Hidzakker allent dat gheholden hebbe dat he ghelouet heft to sinen breuen he blift des ane broke went ouer Hidzagker noch nicht ghebroken is/ als it ok sunlik is he schal it noch breken vnde holden dat in sine breue steyt dar de koning vp tůt/ vft de markgreue der breue bekant vorsaket hes he schal se viten vnde vorleggen mit sinem ede vppen hilghen ♦ <24> To der dridden schulde vnde na der antwerde/ spreke wi her Busso vnde her Ge<o>rge dat recht is vnde nen rechtere ne weten noch beuraghene kunnen ♦ Ghift de koning van Denemarken vnde de van Mekelenburgh biscop Hinrike van Kamin hertogh Otten vnde hertoghe Wartzslauen van Stetin schult dat se nicht en quamen to Lichen also dar ghedeghdinget was dat se billiken vorantwerden vnde liden darumme dat recht si/ se en hebben rede de en helplik sin oder møghen dat bewisen dat it en echt not benomen hebbe ♦ <25> Wi spreken ok dat de markgreuen hulpe to en toghen dar se nenen schaden med en deden dat se dar to rechte nenen brøke an en hebben ♦ <26> Schuldeghet ok de koning oder de van Mekelenburgh de markgreuen vmme genighen schaden den se eme binnen der sone ghedan hebben/ bekennen ses se schon en erleggen vppe recht mit b{oe}te vorsaken ses se schons vnschuldich werden mit eren eden vppen hilghen/ ♦ Se moghens ok vnschuldigh werden vppen hilghen dat dat ere schult nicht en were/ dat de schedelude nicht en quemen to Lichen ♦ <27> To der verden schulde vnde na der antwerde/ spreke wi echt her Busso und her George dat recht is vnde nen rechteren weten noch beuraghen kunnen ♦ Schuldeghet de koning de markgreuen dat se de sune an em ghebroken hebben de to Broderdorpe ghedeghdinget wart bekennen se des se schont em erleggen vppe recht mit bůte vorsaken ses se moghens vnschuldich werden mit eren eden vppen hilghen ♦ Gheuen se ok eme schult/ dat he d<e s>one an en ghebroken heft he schal en dan sulue wederdon dat hir vor schreun steyt. ♦ <28> Wi spreken ok hebben de markgreuen ut der stat tome Sunde icht ghedan vor dem orlogh oder na der sone swes se bekennen dat schon se wederdun oppe recht mit bůte vorsaken ses se scholens vnschuldich werden mit eren eden vppen hilghen ♦ <29> Vmme Hidzakker vnd vmme den biscop van Kamin vnde hertoghen Otten vnd hertoghen Warzslaph van Stetin dar hebbe <wi> vore recht vppe sproken darummen spreke we des hir nicht ♦ Vnde hebben disse vorbenomeden scrift beseghelet mit vsen ingheseghelen, ♦ Vnde wi he<r> Droyseke van Crocheren vnde her Henning van Blankenburgh/ wulborden alle disse recht/ ane dat vppe Hidzakker sprikt/ vnde hengen ok hiran vs ingheseghele.
21 s<i>] se A, Aa.
31 sche<de>luden] scheluden A.
26 e<n>] e A, Aa.
30 [me]] hid i perg.
32 be[ric]ht] hul i perg.
20 Ge<o>rge] Gerge A; Georg Aa.
7 d<e s>one] done A.
13 <wi>] mgl. A.
15 he<r>] he A.
<1> Kong Erik af Danmark og hans hjælpere beskylder markgrev Valdemar af Brandenburg og markgrev Johan for, at de under den sone, der blev dagtinget i Brudersdorf, og da der ikke skulde ventes nogen mistanke til dem, tragtede efter hans fortræd og fordærv og hvervede hjælp dertil, hvor end de kunde, og kongens tjenere og hjælpere vandt de for sig, såvidt som de kunde, ham og hans hjælpere til stor skade; derfor kræver kongen og hans hjælpere, at markgreverne erstatter dem skaden med retten.
<2> Hertil svarer vi markgreve Valdemar og markgreve Johan således, at vi har holdt den sone, der blev dagtinget i Brudersdorf, og at vi ikke har brudt den, og at den er blevet brudt overfor os, således som vi vel kan bevise det, hvis vi skal gøre det med retten.
<3> Og kongen af Danmark retter den beskyldning mod markgreverne, at i den sone, der blev dagtinget i Brudersdorf om Hitzacker, at man skulde have nedbrudt den fuldstændigt til en bestemt tid, at de ikke gjorde det indenfor tiden. Derfor opfordrede kongen af Danmark dem med sit åbne brev til, at de skulde nedbryde den, sådan som de havde lovet ham, og det var betinget i sonen, som han vel kan bevise det med deres åbne brev og også med hertug Vartislavs brev, som han gav om det samme på mark grevens vegne. <4> Hertil svarer vi markgrever således, at når Hitzacker ikke blev nedbrudt til den første termin, således som det var dagtinget i Brudersdorf, så var grunden dertil, at der ved frivillig overenskomst blev dagtinget en anden dag i Brandenburg, på hvilken man skulde nedbryde det; da den dag kom, da nedbrød vi det, således som vi vel kan bevise det. <5> Bispen af Camin og hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin rådslog om følgende i Brandenburg med kongens voldgiftsmænd, som han havde bestemt dertil: grev Nicolaus af Schwerin, herr Henrik af Meklenborg og grev Otto von der Hoya, at hvis de formåede kongen dertil, vilde de også formå markgreverne dertil og vilde udstede dem et åbent brev, i hvilket markgreverne skulde give deres samtykke til, at deres forligsmænd, som står nævnte her foran, skal indride i Lychen til en bestemt tid. På dette fik voldgiftsmændene udstedt brev fra markgreven og lovede i brevet, at de skulde indride i Lychen til den tid for sammen med kongens voldgiftsmænd at afgøre det, som skilte kongen fra markgreverne og deres hjælpere. Da kom markgrevernes voldgiftsmænd ikke til Lychen, sådan som de havde bestemt og lovet, og de havde heller ingen skellig grund til ikke at komme, men markgreverne og deres voldgiftsmænd og alle deres venner før den tid og efter den tid forberedte et angreb mod kongen og hans hjælpere; deraf har kongen og hans hjælpere stor skade; derfor beder de om, at man erstatter dem den med retten. <6> Endvidere klager kongen og hans hjælpere over, at den sone, som blev dagtinget i Brudersdorf, derved er blevet dem brudt, at markgreverne (ved list eller tvang) har bevirket, at deres hjælpere faldt fra dem og forberedte krig under sonen, og Hitzacker blev ikke brudt, sådan som det var dagtinget og lovet, og markgrevernes voldgiftsmænd indkom ikke til Lychen, som de skulde og havde lovet på markgrevernes vegne; og heller ikke overholdt de det og skadede fyrsten af Meklenborg i hans land under sonen på markgrevernes vegne, førend fyrsten af Meklenborg tilføjede nogen person skade, som fyrsten af Meklenborg godt kan bevise stykke for stykke, fra først til sidst under sonen; og førend han for anden gang undsagde ham, gjorde markgreven togt ind i hans land, da han ikke ventede nogen ondskab fra dem, og tilføjede ham skade for mange tusinde mark, som han vel kan bevise. <7> På denne beskyldning svarer vi markgrever således: det at biskop Henrik af Camin, hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin ikke indkom til Lychen, således som det var bestemt, var ikke vor skyld; thi de har berettet for os, at de var kommet til Templin og gerne var kommet til Lychen, hvis man vilde have givet dem sikkerhed, så at de med frit lejde kunde komme derhen og sikkert tilbage igen; da kunde de ikke opnå en sådan sikkerhed, at de turde ride derhen. Derfor er det ikke vor skyld, at de ikke kom derhen. <8> Vi siger også dertil, at de siger, at vi skal have skaffet os hjælpere; at vi skaffede os hjælpere, det gjorde vi af den grund, at vi bedre kunde værge for os, hvis nogen med urette vilde vort fordærv; derved har vi ikke tilføjet nogen person skade og heller ikke brudt nogen sone. <9> Med hensyn til den skade, som fyrsten af Meklenborg påstår er tilføjet ham, da svarer vi således dertil, at vi ikke har gjort ham nogen skade, førend dengang han angreb vore hjælpere og plyndrede og brændte med hær, så at vi måtte hjælpe dem i deres nød; dermed brød han sonen med os. Da undsagde vi ham og tilføjede ham, hvad vi kunde tilføje ham.
<10> Kong Erik af Danmark retter den beskyldning mod markgrev Valdemar og markgrev Johan af Brandenburg, at de på mange punkter har brudt den sone med ham, der blev dagtinget i Brudersdorf. <11> For det første derved, at de med hær og fjendtlig magt har erobret staden Stralsund og landet Rygen, som er hans mands, fyrsten af Rygens, som er hans forbundsfælle og har staden og landet af ham som et retmæssigt len og er hans rette forlenede gods, og markgreverne har gjort kongen og hans hjælpere meget stor skade ved at hærge det. <12> Fremdeles derved, at de ikke nedbrød Hitzacker og endnu ikke har brudt den, således som de i sandhed har lovet det i deres brev, men at de har gjort den stærkere og stærkere, således som det er vitterligt og åbenbart i synlig gerning og det kan bevises ved de omboende. <13> Fremdeles derved at deres voldgiftsmænd, biskop Henrik af Camin, hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin, ikke indkom til Lychen, således som markgreverne var gået ind på i deres brev. De kan heller ikke sige, at deres voldgiftrmænd manglede sikkerhed, og at det derfor ikke var deres skyld, at de ikke indkom til Lychen, da ingen af voldgiftsmændene behøvede fornyet sikkerhed, og fordi man ikke var pligtig (at give) dem (sikkerhed), fordi det var en fuld sone, og de før lå i Brandenburg for at forhandle om sonen uden anden sikkerhed, og på den samme måde skulde de komme til Lychen, sådan som de lå i Brandenburg efter markgrevernes overenskomst og efter deres brev, og fordi oven i købet fyrsten af Meklenborg på kongens vegne med riddere sendte en sikkerhed, som de ikke modtog. <14> På alle disse punkter og på mange andre punkter, som man vel kan bevise, har markgreverne brudt sonen overfor kongen og hans forbundsfæller og mænd; deraf har kongen og hans mænd og forbundsfæller stor skade og beder om, at man erstatter dem den med en bod efter retten. <15> Vi Valdemar og Johan af Brandenburg svarer således på disse beskyldninger, at vi har holdt den sone, der blev dagtinget i Brudersdorf, og at vi ikke har brudt den, og at den er blevet brudt overfor os, således som vi vel kan bevise det, hvis vi skal gøre det med rette. Og at vi ikke har erobret staden Stralsund med nogen magt, da den er vor, og vi har den både til len og i rette værge, og med hensyn dertil påberåber vi os riget, hvorfra vi har den til len, og at vi ikke har tilføjet nogen skade fra vor stad Stralsund undtagen i den åbne krig. <16> Vi svarer også m.h.t. landet Rygen, at vi kun har underlagt os det, for så vidt vi har gjort det i den åbne krig. <17> Også svarer vi således til beskyldningerne om Hitzacker, som ikke blev nedbrudt til den første termin, således som det var dagtinget i Brudersdorf, at grunden hertil var, at der på Neu-Brandenburg ved overenskomst blev dagtinget en anden dag, på hvilken man skulde nedbryde den. Da dagen kom, da nedbrød vi den, således som vi vel kan bevise det. <18> Vi markgreve Johan svarer også, at vi ikke til nogen har givet løfte om, at vi ikke måtte befæste Hitzacker. <19> Til beskyldningerne om, at voldgiftsmændene, biskop Henrik af Camin, hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin, ikke indkom til Lychen, svarer vi markgrever således, at det ikke var vor skyld, når de berettede os, at de var kommet til Templin og gerne vilde være kommet til Lychen, hvis man vilde have givet dem frit lejde, at de frit kunde være kommet derhen og frit igen derfra. Da kunde der ikke blive et sådant frit lejde for dem, så at de turde ride derhen; thi de blev underrettet om, at de ikke turde ride for deres livs skyld og af frygt for fængsel; derfor er skylden ikke vor. <20> Og vi siger også, at vi er uskyldige i, at vi har brudt denne sone. <21> Til den første beskyldning og efter svaret siger vi herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf på vor tro og på vor ed, at det er ret, og at vi ikke kender eller kan opspørge noget rettere: bekender markgreven, at han har brudt sonen, skal han erstatte skaden efter retten med en bod; nægter han det, kan han bevise sin uskyld med sin ed på relikvierne. <22> Vi siger også, at det er ret: beskylder markgreverne kongen for, at han har brudt sonen imod dem, bekender han det, skal han erstatte efter retten med en bod. Nægter han det, skal han bevise sin uskyld med sin ed på relikvierne. <23> Til den anden beskyldning om Hitzacker og efter svaret siger vi også, at det er ret, og at vi ikke kender eller kan opspørge noget rettere på vor tro og på vor ed. Vil markgreven fastholde det med sin ed på relikvierne, at han m.h.t. Hitzacker har holdt alt det, som han har lovet i sit brev, har han ikke forbrudt noget derved; men da Hitzacker endnu ikke er nedbrudt, således som det også er synligt, skal han endnu bryde det og overholde det, som står i hans brev, som kongen påberåber sig, forudsat at markgreven godkender brevet. Nægter han det, skal han rense sig og bevise det med sin ed på de hellige relikvier. <24> Til den tredje beskyldning og efter svaret siger vi herr Busso og herr Georg (Hasenkopf), at det er ret, og at vi ikke kender eller kan opspørge noget rettere: beskylder kongen af Danmark og fyrsten af Meklenborg biskop Henrik af Camin, hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin, at de ikke indkom til Lychen, som det var dagtinget, at de med billighed skal stå til ansvar og lide efter loven derfor, med mindre de kan anføre grunde, som kan hjælpe dem, eller de kan bevise, at svær nød har hindret dem deri. <25> Vi siger også, at det, at markgreverne forsynede sig med hjælpere, hvorved de ikke tilføjede nogen skade, at de med rette i den henseende ikke har forbrudt sig mod dem. <26> Rejser fremdeles kongen eller fyrsten af Meklenborg beskyldning mod markgreverne om den skade, som de har tilføjet ham under sonen, bekender de det, skal de yde erstatning efter retten med bod. Nægter de det, skal de bevise deres uskyld med deres ed på de hellige relikvier. De kan også bevise deres uskyld med ed på de hellige relikvier, at det ikke var deres skyld, at voldgiftsmændene ikke indkom til Lychen. <27> Til den fjerde beskyldning og efter svaret siger vi herr Busso og herr Georg atter, at det er ret, og at vi ikke kender eller kan opspørge noget rettere: Beskylder kongen markgreverne for, at de har brudt den sone mod ham, som blev dagtinget i Brudersdorf, bekender de det, skal de erstatte ham det efter retten med en bod. Nægter de det, kan de bevise deres uskyld med en ed på de hellige relikvier. Beskylder de ham også for, at han har brudt sonen mod dem, så skal han gøre det samme over for dem, som her foran skrevet står. <28> Vi siger også: har markgreverne foretaget sig noget fra staden Stralsund før krigen eller efter sonen, hvis de tilstår det, skal de erstatte det efter retten med en bod; nægter de det, skal de bevise deres uskyld med deres ed på de hellige relikvier. <29> Om Hitzacker og om bispen af Camin og hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin, da har vi før sagt, hvad der var ret; derfor siger vi det ikke her, Og vi har beseglet dette fornævnte brev med vore indsegl. Og vi herr Droiseke von Kröcher og herr Henning von Blankenburg stadfæster alle disse kendelser undtagen dem, der handler om Hitzacker, og vedhænger også vore indsegl.
Denne og de øvrige hermed sammenhængende kendelser, cf. nrr. 441, 442, 443, 444, 445 og 446, mangler aars-, dags- og stedsangivelse. Som følge heraf er de blevet dateret forskelligt i de foreliggende udgaver og behandlinger. I Mekl. UB. og Pom. UB. antages de at være fra juli 1317, cf. nr. 481, som de skal staa i forbindelse med, medens Fabricius og Winter henfører dem til begyndelsen af 1317. Winter l. l. påviser, at terminus ante quem må være den 24. marts 1317, markgrev Johanns dødsdag. Han nævnes i flere af kendelserne, nrr. 440, 441, 442, 443 (indirekte) og 446, uden angivelse af, at han skulle være død; følgelig må kendelserne være afsagt før denne dag. I følge forliget i Meyenburg, nr. 405, skulle et voldgiftsnævn bestående af Busso von der Doilen, Georg Hasenkopf, Droiseke von Kröcher og Henning von Blankenburg træde sammen des manendages na des hilgen Kerstes dage ɔ: 27. december og binnen achte weken afsige sin kendelse ɔ: 20. februar. Hvis voldgiftsmændene har afsluttet deres drøftelser til den fastsatte tid, må kendelserne nr. 440, 441, 442, 443, 444, 445 og 446 senest være fra den 20. februar. Det er ikke ganske sikkert, om nr. 444—445, i hvilke markgrev Johann ikke nævnes, er udstedt samtidig, selvom intet i deres form og indhold taler herimod.