© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter A:
Anno domini mo. ccco lxiiio. feria secunda ante Martini in Wolgast. ♦ Dyt is de vryheyt de de mene kopman. heft ghehat oldinghes in Denemarken vnde vppe Schone ♦ <1> To deme irsten male. dat en islich. kopman. vte der Dudeschen hen[se] mach vnde schal velich wesen in allen ryken vnde landen. vnde herskop. des konynghes van Denemarken. so dat sie moghen. varen vnde wanderen. to watere vnde to lande vor sie willen\ mid erer kopenscop. to vorende vnde to dreghende wedder vnde vort. wo dicke. en. dat beheghelik is. to bliuende vnde ere kopenscop to øuende wanne ynde wo langhe sie willen. wen sie eren vonlyken tollen gheuen. so ne werden sie vorder nicht beswaret ♦ <2> Vortmer. worde ienich kopman. desser hense berouet edder bestolen. in der see. vnde dat berouede edder stolene. gud .. queme to Denemarken. ieghen de misde<de>re vnde entholdere des gudes scholde de konyngh edder sine ametlůde. rechtes pleghen. alse i<f>t en ere eghene gud gherouet ofte stolen were vnde schikken den kopluden. ere gud wullenkomichliken wedder sunder arghelyst. vnde beschermen. de suluen koplůde vppe dem lande vnde inder see na alle erer maght. vor see rouere. vnde wolt der rouere. vnde boser lůde ♦ <3> Vortmer sin de sůluen koplude. ghevryet. van kope der erden. de gheheten is arfkop. alse ift erer ene storue dat sine eruen. edder syne vormundere. moghen syk. des doden gudes vnderwinden. vnde vøren dat vor sie willen. desseme rechte vnde anderen seden vnde woneyth. nicht wedder tostande ♦ <4> Vortmer. vorde iement schypbrøkych ifte schypbrokych gud ofte wrak ofte wo dat ghenomet worde in. al vnsem ryke. vnde an vnser ghebede des rykes. to Denemarken. to dreue edder in wat ende des konynghes ryke vnde landen. van Denemarken. dat sulue schypbrokeghe gud møghen de koplude mid helpe anderer lůde redden edder redden laten. vnde wat ghereddet werd dat schal blyuen vnde tohøren. den suluen kopluden. edder eren eruen. den dat vore to ghehord hadde er id schypbrokych ward to hebbende vnde to besyttende sunder hinder. ♦ Weren ok de lůde vordrunken. vnde dat gud to lande dreue allyke. wol. scholde de konyngh sine ametlůde vnde dienere dat gud redden laten. vnde truwelyken bewaren vnde weddergheuen. den eruen. edder den voruolgheren. den id vore tohorde wo sie bynnen iare. vnde daghe bewysinghe brynghen. myd erer stat breue dat sie rechte eruen. edder vorvolghere sin des gudes beholden den arbeyderen eres lones. ♦ <5> Vortmer welk man irst vp kumpt to Schonøre edder to Valsterbode edder anderweghene vppe dat land to Schone er he. in sine herberghe kumpt edder wan he wedder wech varen wyl. so magh he myd sinen wapenen. gan. dat men eme de wapene. dar vmme nicht en neme. noch beschatte ene dar vmme yenegherhande wyse. ♦ <6> Vortmer to <Schonøre> to Valsterbode vnde in allen steden. des landes to Schone moghen sie vorkopen. want beyde lynen vnde wullen by der elen. vt to snydende. in den steden dar men plecht dat to doende vnde alle gud dat men plecht mid dem pundere mid besemeren. vnde mid anderen wic<h>ten to weghende. id sy grot ofte kleyne dat moghen sie vryliken. dar vorkopen. beholden der herscop eres rechen tollen alse hir na gheschreuen steyt. ♦ Ok moghen sie kopen alle gud dat dar veyle kumpt. vnde dat ghekofte vøren vor sie willen sunder vorbedinghe ieneghes mannes. nener anderen saken dar ieghen to stande. ♦ <7> Vortmer so moghen de stede by der see vnde en iewelyk stad. by syk. in den iarmarkeden. des landes to Schone kesen vnder syk. vnde setten enen richter edder voghet de en euene kumpt. vnde en iewelik voghet magh richten. vppe siner vitten. alle broke. vnde sake siner borghere vnde koplude. edder erer boden. vnde. alle der iener. de mid em. vppe der vitten ligghen. de dar gheschen. vnde vpstande sin. by der pyne des halses. vnde der hand na Lubeschem rechte. vnde alle richte benedden. hals vnde hand. dat sie an rorende is. magh de sulue voghet horen. vnde mid ordele na Lubeschem rechte. enden. vnde rychten. vnde nene. Denschen voghede scholen sie noch erer ienich. noch de iene de mid en. vp eren vitten ligghen. ened edder ghescheden. vor ienneghe slote laden. dat kallen in Denscher tunghen is gheheten. ♦ Wen de voghet scal ouer sie rychten. eneme islyken. de ouer sie klaghen wil in allen enden der iarmarkede na Lubeschem rechte. alse vorsproken is. vnde døen dem kleghere vormitlinghe des rechtes. also dat sie vnde. de ere vnde de mid en vppe erer vitten ligghen. mid Denschem rechte dat dar empt gheheten is nicht to donde en hebben. noch dar nene wys mede ghehindert werden scolen. ♦ <8> Vortmer weret dat ienich borgher kopman. edder ere boden. desser hense in dessen vorbenomeden iarmarkeden vorstoruen so scolen vnde moghen. de voghede. edder ere moghendesten des doden gud antworden. des suluen doden neghesten eruen. ift sie ieghenwardich sin. edder en bringhen eft sie nicht ieghen wardich sin sunder hinder ♦ <9> Vortmer dat darsůlues ere gud also langhe. alse id vppe den waghenen blift vnde de iene de dat af bringhen scolen. mid deme gude dat water nicht en růren dat gud scal wesen vnde bliuen gantsliken vnvorvaren. also dat men van deme suluen gude ane ienegherleye ansprake besettinghe edder ieneghe vorgrypinghe to doende nicht plychtych sy. ♦ Ere schepe moghen sie ok wan sie irst komen vnde to allen tyden. ane ienegherleye hinder an to bringhende vndladen. na der beheghelycheyt eres willen. ♦ <10> Vortmer dat sie des negesten sundaghes vor sunte Micheles daghe vnde nicht er scolen in den iarmarkeden. gheuen pennynghe der nyen. můnte vor eren tollen vnde dar na scal iewelich de dar licht. kopen vnde vorkopen. mid der suluen nyen. munte. ♦ Worde ok na deme daghe iement begrepen de vmme de vorsegheden kønynghes můnte nicht en kofte edder vorkofte. de schal vorbroken hebben. ene lødeghe mark. man scal ok dar nemende dar vmme schuldeghen. he ne werde begrepen vppe der openbaren daad. ♦ <11> Vortmer so scal vp eren vitten nement ligghen. he ne sy van der hense vnde de vøghede vnde de ere willen eme to staden. ♦ Sie scolen ok wullekomene maght hebben. eren win ere bier vnde allerleye drenke to vorkopende in eren vitten. vnde ok mid kannen. vt to metende. als id went to here to gheholden is. ♦ <12> Vortmer welk man. to Schone ene eghene boden heft. sterft he si scal vallen. an sine neghesten na erue rechte ♦ Wil he se auer dar sulues vorkopen. so scal he se vor dem voghede der vitten. dar de bode vp gheleghen is vplaten deme kopere. ♦ Were auer dat he sie in welker stad der hense vorkofte so scal he sie vor deme rade vplaten mid bewysinghe des rades breue dat he sie vorkoft hebbe. dest vor de stede wul sche als en recht is ♦ <13> Vortmer were dat iement desser vorbenomeden borghere. koplude edder ere boden. vte der Dudeschen hense ieneghen broke deden. des en scal nen vnschuldigh man. entghelden. wen de iene de den brøke deyt. de scal ene suluen beteren\ vnde des suluen brekers eruen. edder sin here. oft sines heren edder siner eruen gud scolen nicht ghelden. noch beteren. den vorsegheden brøke. ♦ Ok ene scal. men der stat dar de verbreker van is nene wys wyten. den vorghesegheden brøke. ♦ Ok dat nen knecht edder bode sines heren gud moghe vordobelen. vorslan. edder vorspelen. an yenegherleye wyse ♦ <14> Vortmer. we se koft van borgheren edder boden. desser hense ienich gud vmme rede penninghe de suluen kopere scolen betalen. mid reden penninghen gůtlicken den vorkopere binnen dren daghen sunder middel. ♦ <15> Vortmer desse vorbenomeden borghere koplude. vnde ere boden. van der Dudeschen hense in allen iarmarkeden. vorbenømet scolen to allen tyden. vnde alderweghene in Schone. vnde in allen ryken. vnde herscop to Denemarken. vnde in allen wech. mid vryheyt vnde mid vrede erer kopenscop. vnde eres gudes ghebruken. ane ienegherhande wold. vnde vnrecht en an to bringhende vnde scolen in alle eren saken. by vryheyt. vnde by rechte bliuen. alse sie dat van olders. ghehat hebben. ♦ <16> Vortmer bringhet ienich kopman. en vat wynes edder ene pachke wandes de viere perde then konnen\ dar scal men den. Denschen vøgheden. van to tollen gheuen. ene halue mark Schonesch. vorde men auer de pachken. mid twen perden. dar scal men af gheuen. de helfte der haluen mark vnde nicht mer. vnde so scal de Densche voghet dat euentůre stan van dem wande vnde van den wyne. kumpt dar schade to. denscal hevprychten. ♦ <17> Vortmer so magh en islyk kopman. der vorsegheden hense. wan he kumpt to Schonøre sin dingh vnde sin gud van der Ostersee wente to der Westersee ouer land laten vøren. vnde magh ok. vord mid deme suluen gude seghelen. vppe de Westersee welchhalft he wil sunder brøke. ♦ Ok moghen sie in den vorsegheden ryken. vnde herscop. ghan. vnde varen edder keren. ere schůlde vt to manende vnde vp to borende sunder broke. ♦ <18> Vortmer so moghen sie hebben scepe de gheheten sim prame. vnde vischerschuten. vnde van islyken prame edder vyscherschuten. scolen sie gheuen. en øre penninghe. vnde nicht mer alse en recht vnde en sede. van oldinghes heft ghewesen. ♦ Were ok dat desse vorbenomeden koplůde edder ere boden. vte der Dudeschen hense ienegherleye gud brachten edder sanden. in de vorschreuene ryke vnde herscop. dat men dar nicht vorkopen mochte. dat moghen sie wedder wech voren. wor sie willen. vnde gheuen. dar van. eren rechten tollen. alse na gheschreuen steyt. ♦ <19> Vortmer scolen noch menedere. noch berůchtede lůde vrouwen. noch lychtferdeghe lůde ieghen desse vorbenomeden koplůde. vnde in eren saken ienegherleye wyse tůghe wesen. ♦ <20> Vortmer desse vorbenomeden koplude ere boden. vthe der Dudeschen hense. moghen hebben in allen iarmarkeden to Schøne eghene waghene\ vnde vorwerk dar mede øuen. mid gantzer vryheyt. wen en des not is. sunder hinder. vnde scolen vor iewelken waghen gheuen ene halue mark Schonesch. deme hillighvoghede dar mede scolen sie vry bliuen. vor alle sake. ♦ Ok scolen de Dudeschen vyschere vor ere bodestede gheuen nicht mer wen en øre nyer penninghe vor islike stede alse en olt recht is. vnde scolen ok vor ereme Dudeschen voghede to rechte stan. alse vore schreuen steyt. ♦ <21> Ok so moghen. de bunden vte deme lande. wen de heryngh to gheyt. vøren vnde vp aaken. grønen. heringh. ane hilligh dar van to gheuende. vnde ane ienegherhande andere beswarnisse. ♦ Kofte ok iement van der hense heringh in deme watere edder dede deme anderen. vorkop. de scal dat beteren mid .iii. marken Schonesch. <22> Vortmer wor waghene mid gude vmme storten edder vmme vellen. dat gud scholen see vnde møghen. wedder vp laden. sunder brøke. vnde scal. vnuoruaren gud bliuen vnde wesen. ♦ <23> Vortmer so mach de kønyngh. edder sine ammetlůde noch vøghede nen ghud vorbeden vt touørende vt sime ryke vnde lande dat de kopman. ghekoft heft. he vorbede dat so tithleken. in den iaren. her de copman dat ghud koft. dat men vorbeden wil. dat he des nenen schaden neme.
2 og 16 vor=wor.
5 vonlyken=wonlyken.
8 misde<de>re] misdere A.
9 i<f>yt] it AA.
11 wullenkomichliken=vullen-.
14 ene] ændret til ener A.
16 anderen seden] rettet in scrib. fra anderer siner (?) seden A.
21 schypbrokeghe] ghe tilf. o. l. A.
3 <Schonøre>] Schone A.
4 Schone] herefter slettet mo A.
6 men] tilf. o. l. A.
7 wic<h>ten] wicten A.
9 dat (1.)] herefter slettet dat A.
10 vor=wor.
17 by] Schäfer, Das Buch des Lübeckischen Vogts CXLII note 2 vil rette til byn.
25 erer] herefter slettet witten A.
5 ieneghe] herefter slettet vorgh A.
— plychtych] herefter slettet en A.
6 Ere) skrevet med minuskler, et Nota i mrg. angiver vistnok, at den følgende sætning burde være et særligt kapitel, cf. nr. 83 § 12.
7 bringhende] herefter slettet vp A.
15 vp] tilf. o. l. A.
17 wullekomene=vullekomene.
3 gud] herefter slettet et forskrevet vmme A.
7 vnde] herefter slettet aller A.
16 Densche] tilf. o. l. A.
17 den (2)] herefter slettet sch A.
19 vnde] tilf. o. l. A.
6 scolen) herefter slettet sec A.
13 dede] tilf. o. l. A.
14-21 § 22 og 23 er skrevet med andet blæk.
19 de] tilf. o. l. A.
I det Herrens år 1363 mandag før mortensdag i Wolgast. Dette er den frihed, som hansekøbmanden har haft fra gammel tid i Danmark og Skåne. <1> For det første, at enhver købmand fra den tyske hanse kan og skal være sikker i alle riger og lande og herskabsområder, der hører under kongen af Danmark, så at de må fare og vandre, til vands og til lands, hvorhen de vil, med deres varer; og de må transportere og føre dem tilbage og bort, så ofte det behager dem, og blive og drive handel, når og så længe de vil, når de giver deres sædvanlige told; så bliver de ikke besværet derudover. <2> Fremdeles hvis nogen købmand i denne hanse bliver udplyndret eller bestjålet på havet, og det røvede eller stjålne gods kommer til Danmark, skal kongen eller hans embedsmænd afsige dom over misdæderne og de (uretmæssige) ihændehavere af godset, som om deres eget gods var røvet eller stjålet, og sende købmændene deres gods tilbage aldeles uden svig; og de skal af al deres magt beskytte de samme købmænd på landet og på havet mod sørøvere og røveres og andre folks vold. <3> Fremdeles er de samme købmænd fritaget fra det køb af jord, som kaldes 'arvekøb', således at hvis en af dem dør, kan hans arvinger eller hans formyndere tage den dødes gods til sig og uanset denne ret og andre skikke og sædvaner føre det, hvorhen de vil. <4> Fremdeles hvis nogen skibbruden eller noget skibbrudent gods eller vrag, eller hvad det kaldes, driver ind på stranden i hele vort rige og ind på vort højhedsområde i riget Danmark — eller inden for hvilke grænseskel for kongen af Danmarks rige og lande det finder sted — må købmændene redde eller lade det samme skibbrudne gods redde med andre folks hjælp; og hvad der bliver reddet, skal fortsat tilhøre de samme købmænd eller deres arvinger, hvem det forinden har tilhørt, før det blev skibbrudent, at have og besidde uden hindring. Men hvis folkene er druknet og godset alligevel driver i land, skal kongen lade sine embedsmænd og tjenere redde godset og troligt opbevare det og give det tilbage til arvingerne og eksekutorerne, hvem det tidligere tilhørte, hvis de inden år og dag med brev fra deres stad bringer bevis for, at de er rette arvinger eller eksekutorer til godset, under forbehold af, at arbejderne får deres løn. <5> Fremdeles så må den, der lige kommer til Skanør eller til Falsterbo eller andetsteds i landet Skåne, gå med sine våben, førend han kommer til sit herberge — eller når han igen vil drage bort — således at man ikke tager hans våben fra ham af den grund, eller afskatter ham derfor på nogen måde. <6> Fremdeles må de i Skanør, i Falsterbo og i alle stæder i landet Skåne sælge klæde — både af hør og af uld — og skære det ud i alenmål, på de steder, hvor man plejer at gøre det; og alle varer, som man plejer at veje med pundvægt, bismer og andre vægte — det være stort eller småt — må de sælge frit der under forbehold af, at myndighederne får deres rette told, som herefter står skrevet. Ligeledes må de købe alle varer, der er til fals der, og føre det købte, hvorhen de vil, uden forbud fra nogen og uanset noget andet (retsligt) forhold. <7> Fremdeles må søstæderne — og hver enkelt stad for sig — på årsmarkederne i landet Skåne vælge blandt sig og indsætte en dommer eller foged, der forekommer dem egnet; og enhver foged må på sit fed pådømme alle forseelser og sager, der sker eller opstår der mellem hans borgere og købmænd eller deres udsendinge og alle dem, der ligger med dem på fedet, med straf på hals og hånd efter lybsk ret; og alle sager mindre end hals og hånd, som vedrører dem, må den samme foged påhøre og afslutte og dømme dem imellem med dom efter lybsk ret; og ingen danske fogeder skal stævne dem — eller nogen af dem — eller dem, der ligger med dem på deres fed, samlet eller adskilt for nogen borg, hvilket hedder 'kalde' på dansk. Men fogeden skal dømme efter lybsk ret over dem efter krav fra enhver, der vil klage over dem inden for alle grænseskel på årsmarkederne, som det er sagt foran, og forskaffe klageren hans ret, således at de og deres folk og de, der ligger med dem på deres fed, ikke skal have at gøre med dansk ret, som hedder 'embed', eller på nogen måde hindres derved. <8> Fremdeles hvis nogen borger, købmand fra denne hanse eller deres udsending dør på disse fornævnte årsmarkeder, så skal og kan fogederne eller de mest formående af dem overdrage den dødes gods til den samme dødes nærmeste arvinger, hvis de er til stede, eller bringe dem det, hvis de ikke er til stede, uden hindring. <9> Fremdeles at så længe deres gods sammesteds forbliver på vognene, og de, der skal bringe det (til skibene), ikke berører vandet med godset, skal det gods være og forblive aldeles »vnvorvaren«, således at man ikke er pligtig til noget af dette gods, og uden at der kan gøres krav gældende, foretages beslaglæggelse eller anden båndlæggelse. De må også efter deres forgodtbefindende losse deres skibe — når de lige ankommer og til alle tider — uden at man lægger dem nogen hindring i vejen. <10> Fremdeles at de søndagen nærmest før mikkelsdag, og ikke før, skal give penge af den nye mønt for deres told på årsmarkederne; og derefter skal enhver, der ligger der, købe og sælge med den samme nye mønt. Hvis ligeledes efter den dag nogen bliver pågrebet, der ikke køber eller sælger med kongens fornævnte mønt, skal han have forbrudt en lødig mark; man skal heller ikke beskylde nogen derfor, hvis ikke han bliver grebet på fersk gerning. <11> Fremdeles skal ingen ligge på deres fed, medmindre han er fra hansen og forudsat, at fogederne og deres (borgere) vil tilstede ham det. De skal også have fuldmagt til at sælge deres vin, deres øl og alle slags drikke på deres fed og også udmåle det i kander, således som det hidtil er blevet iagttaget. <12> Endvidere den, der i Skåne har sin egen bod, og han dør, så skal den tilfalde hans nærmeste efter arveretten. Men vil han sælge den dersteds, så skal han oplade den til køberen i nærværelse af fogeden for det fed, hvor boden er beliggende. Men hvis han sælger den i en af hansestæderne, så skal han oplade den for rådet med bevis i brev fra rådet om, at han har solgt den, når blot der gøres fyldest for stedet, som ret er. <13> Fremdeles hvis nogen af disse fornævnte borgere, købmænd eller deres udsendinge fra den tyske hanse begår nogen forseelse, skal ingen uskyldig mand undgælde for det, men den, der begår forseelsen, skal selv bøde for den; og den samme lovbryders arvinger eller hans herre eller hans herres eller dennes arvingers gods skal ikke fyldestgøre eller bøde for den fornævnte forseelse. Man skal heller ikke tilregne den stad, hvor lovbryderen er fra, den fornævnte forseelse. Ligeledes at ingen knægt eller udsending må bortdoble, bortødsle eller bortspille sin herres gods på nogen måde. <14> Fremdeles hvem der køber noget gods for rede penge af borgere eller udsendinge fra denne hanse, de samme købere skal godvilligt betale sælgeren i rede penge inden tre dage umiddelbart derefter. <15> Fremdeles skal disse fornævnte borgere, købmænd og deres udsendinge fra den tyske hanse på alle fornævnte årsmarkeder til alle tider og overalt i Skåne og i alle riger og herlighedsområder i Danmark og allevegne i frihed og fred nyde deres varer og deres gods, uden at der skal øves nogen slags vold og uret mod dem; og de skal i alle deres sager forblive ved den frihed og ret, som de har haft fra gammel tid. <16> Fremdeles kommer nogen købmand med en tønde vin eller en pakke klæde, som fire heste kan trække, skal han deraf give de danske fogeder en halv mark skånsk i told; men fører man pakkerne med to heste, skal han deraf give halvdelen af den halve mark og ikke mere; og så skal den danske foged bære risikoen for klædet og vinen; opstår der skade, skal han erstatte den. <17> Fremdeles så må enhver købmand fra den fornævnte hanse, når han kommer til Skanør, lade sine ting og sit gods føre fra østersøen lige til vesterhavet over land og kan også sejle videre med det samme gods på vesterhavet, i hvilken retning han vil, uden at begå en forseelse. Ligeledes kan de gå og køre eller færdes i de fornævnte riger og herskabsområder for at indkræve og oppebære, hvad der skyldes dem, uden at begå en forseelse. <18> Fremdeles så må de have skibe, som kaldes pramme og fiskerskuder; og af hver pram eller fiskerskude skal de give en øre penninge og ikke mere, som det har været ret og skik fra gammel tid. Sker det også, at disse fornævnte købmænd eller deres udsendinge fra den tyske hanse bringer eller sender noget gods til de forskrevne riger og herskabsområder, som man ikke kan sælge her, må de udføre det igen, hvorhen de vil; og de skal deraf udrede deres rette told, som står skrevet herefter. <19> Fremdeles skal hverken menedere eller æreløse folk, kvinder eller letfærdige folk være vidner mod disse fornævnte købmænd og i deres retssager på nogen måde. <20> Fremdeles må disse fornævnte købmænd eller deres udsendinge fra den tyske hanse have deres egne vogne og drive kørsel med dem på alle årsmarkeder i Skåne, når de har behov derfor, i uindskrænket frihed og uden hindring; og de skal for hver vogn give en halv mark skånsk til helligdagsfogeden; dermed skal de være fri for alle retssager. Ligeledes skal de tyske fiskere for deres bodeplads ikke give mere end en øre nye penninge for hver plads, som det er gammel ret; og de skal også stå til dom for deres tyske foged, som det står skrevet foran. <21> Ligeledes så må bønderne fra landet, når silden kommer, transportere og age grøn sild frem uden at give helligdagsørtug derfor og uden nogen anden slags afgift. Men køber nogen fra hansen sild i vandet eller gør indgreb i en andens forkøbsret, skal han bøde for det med tre mark skånsk. <22> Fremdeles der, hvor vogne med varer bryder sammen eller vælter, skal og må de læsse de varer op igen uden at begå en forseelse; og det skal forblive og være 'vnvorvaren' gods. <23> Fremdeles må kongen eller hans embedsmænd eller fogeder ikke forbyde udførelse af nogen varer fra hans rige og lande, som købmanden har købt, medmindre han forbyder det så tidligt på året, og før købmanden køber de varer, som man vil forbyde, så at han ikke lider nogen skade derved.
Overskriften Anno domini indtil Wolgast og § 22-23 er skrevet med andet blæk og anden hånd, cf. hanserecessen, nr. 399 § 3: Consules ..... transiuerunt in Wolgast ad presenciam regis Dacie ubi placita diuersimode erant incepta nichil autem terminatum. De krævede rettigheder er hovedsagelig en oversættelse af det privilegium, kong Magnus havde tilstået stæderne 1361. 9. september, nr. 83, cf. Schäfer, Das Buch des Lübeckischen Vogts, Einleitung CXLII.