DD nr. 13891231133

[o. 1389]. 178

Dronning Margrete pålægger med samtykke af rigernes råder Albert Kalenberg, høvedsmand i Skanør og Falsterbo, at forkynde en række artikler vedrørende handel og fiskeri for købmændene på Skånemarkederne.

A: tabt — Aa: Kampen byarkiv. Nr. 2037 (= gl. Nr. 274). Perg.hefte f. 2r-7v — Aa1: Kampen byarkiv. Diversorium A f. 261 — Aa2: Diversorium A f. 263 — Ab: tabt, registreret Kalundborgske reg. (1476), trykt ÆA. I 65. Om overleveringen i øvrigt cf. Schäfer, Das Buch des lüb. Vogts auf Schonen, 2. udg., 80 flg. (Beilage I) samt Den danske Rigslovgiv. 1397-1513 185.

Tryk: Schlyter, Corpus juris Sveo-Gotorum IX 476-84; Charters en Bescheiden van Kampen 87 nr. 44; Schäfer, Das Buch des lüb. Vogts, 2. udg., 83 (efter Aa1); Den danske Rigslovgivn. 1397-1513 185 nr. 54 — Register van Charters .... van Kampen I 87 nr. 274; Reg. Dan. nr. *3336; Don, De archieven der gemeente Kampen I 55 nr. 2037 (efter Aa) og 127 Bijlage C (efter Aa1-2). Dipl. Dan. ; DRB. IV:4 nr. 178 (i oversættelse).

Dronning Margretes pålæg til Albert Kalenberg vedrørende Skånemarkederne mangler datering. Efter hyldningen 1387 10. august anlægger dronningen titlen Norwegie et Swecie regina ac uera heres et princeps regni Dacie, cf. 1387 18. september, Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 242. Den erstattes i 1396 af Waldemari Danorum regis filia. I de få bevarede rettertingsbreve, udstedt af dronningen i 1388 og 1389, anvender hun den førstnævnte titel med en ændring af slutleddet regni Dacie til regni Danorum Sclauorumque Gothorum, cf. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 331 og 354 samt her nr. 14. I dronningens pålæg til Albert Kalenberg benyttes en kun herfra kendt formulering Danorum Norwegie Swecie Sclauorum Gothorumque regina ac uera heres et princeps regni Dacie, tydeligvis på grundlag af formlen i rettertingsbrevene.

Albert Kalenberg, der kun her benævnes høvedsmand i Skanør og Falsterbo, nævnes første gang 1381 25. april og kaldes hendes skriver i 1383 omkr. 4. oktober, cf. Dipl. Dan. 4. rk. II nr. 129 og 391. Derefter optræder han blandt væbnerne ved dronningens hyldning 1387 10. august og 26. august, Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 222 og nr. 233, besegler brev 1390 16. januar, nr. 180, og nævnes sidste gang 1391 17. januar, nr. 350, som udsteder af en kvittering til dronning Margrete, alle steder uden betegnelse som høvedsmand. Da Jens Due nævnes som foged 1388 1. maj, cf. Dipl. Dan. 4. rk. III nr. 381, i forbindelse med hansestædernes klager over overgreb på feddene, men ikke i 1389 i de fornyede klager, nr. 41, og forholdene på stædernes fed i øvrigt søgtes reguleret, cf. nr. 40, samtidig med at specielt de preussiske stæders privilegier blev forelagt dronningen, cf. nr. 55-56, kan forordningen for Skånemarkederne antagelig dateres til omkr. 1389.

Tekst efter Aa:

Margareta dei gracia. Danorum Norwegie Swecie Sclauorum. Gothorumque regina. ac uera heres et princeps regni Dacie. ♦ Na volbort vnser rike rade so ghebede wy vnseme leuen hoůetmanne. Albertus Kalenberghe tho Schonore vnde tho Valsterbode tho kundighende. vnde tho holdende deme kopmanne. vnde der gantsen ghemenheyt alle artikele also hir na ghescreuen stan ♦ Tho deme ersten male so ghebede wy vnseme houetmanne Albertus [Ka]lenberghe. weme he nemet in synen vreden vnde velighet ene van vnser weghene. he sal gheleidighet bliuen. vnde breket dat yenich man. men solde dat rechten an sin hogheste. ♦ Hir mede so ghebede wy vrede tho lande vnde tho watere tho holdende by liue vnde by gůde (etc. = §§ 2-54 Den danske Rigslovgivn. 186-198).

Margrete, af Guds nåde de Danskes, Norges, Sveriges, de Venders og Goters dronning og ret arving til og fyrstinde af Danmarks rige.

Med samtykke af rådene i vore riger byder vi vor kære høvedsmand Albert Kalenberg i Skanør og i Falsterbo at bekendtgøre og overholde over for købmanden og hele almenheden alle artikler, som står skrevet herefter. For det første byder vi vor høvedsmand Albert Kalenberg, at hvem han optager i sin fred og beskytter på vore vegne, han skal forblive sikret, og bryder nogen det, så skal man dømme det på hans liv. Hermed byder vi at holde fred til land og til vands under fortabelse af liv og gods (o.s.v. = §§ 2-54, trykt Den danske Rigslovgivning 1397-1513, 186-198).