© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Eskillus dei gratia Slessuicensis <episcopus> omnibus ad quos presens scriptum peruenerit in domino Ihesu salutem.
Cum pro receptis beneffitiis quilibet ad antidotum teneatur, ratione dictante et motu naturali sagaciter suadente felicis memorie uenerabilis Waldemarus episcopus Slessuicensis id considerans dilectis in Christo fratribus monachis ordinis Cisterciensis in Loco Dei. decimam episcopalem in parochia Biulthorp contulit possidendam. Quam donationem successores ipsius uenerabilis Waldemari domini episcopi Slessuicenses scilicet Nicholaus quondam illustris regis Danorum cancellarius, Tuko et Iohannes ratam habuerunt, sicut in eorum literis plenius continetur. Nos etiam considerantes, quod nos et nostros sepius contingat gratia hospitalitatis ad idem claustrum diuertere, et ne propter hoc predicti fratres nimium grauentur in expensis, predictam donationem, si legitime facta fuerit, approbamus. Etsi ex aliqua parte sui quasi minus legitime facta posset merito impugnari, nos habito consensu capituli nostri supradictam decimam tam de frugibus quam de animalibus in dicta parochia memoratis fratribus in Loco Dei semper Christo lesu famulantibus contulimus iure perpetuo possi- dendam. Ne igitur in posterum super hac donatione possit oriri calumniosa actio, presentem paginam sigillo nostro et sigillo capituli nostri et in perspecatius testimonium sigillo domini ducis Abel dedimus roboratam.
Datum Slessuich anno domini mo cco xlviiio pontificatus nostri anno quarto.
20 <episcopus>] mangler a. 26-27 Slessuicenses] sidste e rettet fra i a.
27 Nicholaus .…… sicut in (eius) literis plenius continetur: Dip/. Danicum 1:4 nr. 171. — Tuko et Iohannes …… Sicut in eorum literis plenius continetur: begge tabt.
Eskil af Guds nåde biskop af Slesvig, til alle, hvem dette brev når, hilsen med den herre Jesus.
Da enhver til gengæld for de velgerninger, han har modtaget, er forpligtet til en modydelse, har den ærværdige biskop Valdemar af Slesvig, saligt ihukommet, der tog dette i betragtning, på fornuftens bud og tilskyndet hertil af sine naturlige følelser og af sin kløgt overdraget vore elskede brødre i Kristus munkene af cistercienserordenen i Løgum at besidde bispetienden i Bylderup. Denne gave har denne ærværdige hr. biskop Valdemar af Slesvigs efterfølgere, nemlig Niels, fordum kansler hos de Danskes berømmelige konge, Tyge og Jens anset for gyldig, således som det tydeligt indeholdes i deres breve, Også vi tager i betragtning, at det ofte sker, at vi og vore tager ind på samme kloster som følge af dets gæstfrihed, og for at fornævnte brødre ikke skal tynges alt for meget af udgifter på grund heraf, billiger vi fornævnte gave, hvis den er kommet lovligt i stand. Omendskønt den i en vis henseende med rette kunne anfægtes som kommet i stand på ulovlig måde, har vi efter at have fået vort kapitels samtykke overdraget omtalte brødre i Løgum, der stedse tjener Jesus Kristus, ovennævnte tiende, såvel af afgrøderne som af dyr i nævnte sogn at besidde med rette til evig tid. For at der altså ikke i eftertiden skal kunne opstå retstrætte om denne gave, har vi givet dette brev, bestyrket med vort segl og vort kapitels segl og til desto klarere vidnesbyrd med hr. hertug Abels segl.
Givet i Slesvig i det Herrens år 1248 i vort bispedømmes fjerde år.
Biskop Eskil daterer sit brev med år og bispeår, men anfører ingen dagsangivelse. Han nævnes første gang som biskop i breve 1245 22. februar, nr. 167, som deltager i Odensemødet. På dette grundlag kunne hans 1. bispeår godt omfatte 1245-46. Men ifølge Cornelius Hamsfort, som har kendt mange tabte kilder, var Eskil provst og blev indviet til biskop af Slesvig af ærkebiskop Gerhard 2. af Bremen i 1244, SS. rerum Danicarum VII 167. Efterretningen bekræftes af Rydårbogen på dansk, tekst III, Danmarks middelalderlige annaler s. 234, hvor han betegnes som e/ectus. Hans 1. bispeår må da fastholdes som dækkende 1244-45, og det 4. bliver herefter 1247-48. Udstedelsen af brevet til Løgum kloster må under hensyntagen hertil formentlig antages at være sket nogen tid inden udgangen af året 1248.