© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Waldemarus dei gracia. Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Habentes deuocionem ad aliqua statuendum. pro utilitate publica mercatorum. et ad innouandum. et confirmandum. quasdam constituciones et iusticias. quas ciues de Lybek. in regno nostro temporibus predecessorum nostrorum regum Dacie. actenus habuerunt. unde de consilio et consensu dominorum. tam spiritualium. quam secularium. regni nostri. et consiliariorum nostrorum. statuimus. ius perpetuo duraturum. ut cum mercatores naufragium paciuntur. nullus hominum in omnibus finibus regni nostri. nostro nomine. bona eorum. cum ad terram qualicumque modo perueniunt. debent rapere. aut usurpare. sed uolumus. et ordinamus. quod omnia et singula bona naufraga. siue wrak. aut aliis uocabulis appellentur. illis debeant pertinere. de iure post naufragium. quibus antea pertinebant. omnem abusum contrarium deponentes. ♦ Quod ius burgensibus de Lybek. et eciam ceteris omnibus mercatoribus. presentibus litteris stabilimus. ♦ Preterea confirmamus. et. innouamus. ut actenus est seruatum. quod burgenses de Lybek. in nostris nundinis. Skanøør. et Falsterbothe. uendere possint pannos. tam laneos. quam lineos. per olnas incidendo. in tabernis. uel locis. in quibus ab antiquo incidere pannos est consuetum. ♦ Eciam bona quelibet que cum pondere. uel cum. bysmer. aut cum aliis ponderibus uendi debent. et alia bona quelibet tam magna quam parua. ipsos burgenses Lybicenses uendere licenciamus. theoloneo nobis debito persoluendo. ♦ Ement eciam quecumque uenalia reperiuntur ibidem. et deducent libere. quicquid in eisdem nundinis per predictos burgenses fuerit emptum. ♦ Ipsique burgenses Lybicenses in eisdem nundinis. aduocatum sibi congruum habebunt. quem ex se statuent. ♦ Qui quidem aduocatus. omnes excessus. et causas eorum iudicabit. preter excessus manus et colli. que iudicia nobis reseruamus. ♦ Uolumus eciam si aliquis burgensis de Lybek ibidem moriatur. aduocatus eorum. aut ualen ciores ex eis tunc existentes ibidem bona defuncti. proximioribus heredibus. si ibidem fuerint. siue alibi applicabunt. in quo non debent nostro nomine per aliquem impediri. dummodo docere poterint quod ipsi sciunt et noscunt defuncti heredes ueros et proximiores. ♦ Eciam officiales nostri. si aliquem de burgensibus Lybicensibus culpare decreuerint. culpatus per illos iuste et legaliter se purgabit. ♦ Item statuimus quod quamdiu bona eorum ad naues ducenda. iacent in curribus. et currus in quibus bona deducuntur. aquam non tetigerunt. talia bona sunt. vn vor varen. et de eis adhuc theoloneum dari debet. cessante omni capcione. et arrestacione. ♦ Uolumus eciam quod naues eorum cum aduenerint. licite omni tempore quando uelint. sine omni impedimento ex parte nostra possint exhonerare. ♦ Insuper uolumus quod die dominico proximo ante diem beati Michaelis. et non prius. nouos denarios pro theoloneo persoluant burgenses prenotati. ♦ Item eis concedimus. uolentes utique. quod in vitta burgensium Lybicensium. nemo iacere debet. nisi aduocatus eorum ipsi ciues. et quem ipsi duxerint ibidem admittendum. ♦ In qua vitta. tabernam eos habere nolumus. set concedimus. et permittimus. quod ibidem uendant seruisiam. et cum amphoris mensurant. ut actenus fecerunt. ♦ Si uero furem ligatum. siue solutum. iudici nostro presentauerint. in eo ipsos esse uolumus sine culpa. ♦ Item si iumentum. uel equm. aut alia aliquis eorum emerit claro die. licet ea forsitan sunt furata. emens talia est sine culpa. si ignorauerit ea per furtum acquisita. ♦ Item quicumque burgensis Lybicensis. ibidem bodam propriam habens. cum moritur. eam hereditat suo heredi proximiori. dummodo nobis de loco. sicut ius nostrum exigit. satisfiat. ♦ Item uolumus quod ipsi burgenses antedicti. in ipsis nundinis libere fruantur. omni iure. in omnibus eorum negociis et causis. prout liberius usi fuerant ab antiquo. ♦ Preterea. priuilegia. gracias. et libertates. eis. a. predecessoribus nostris. regibus Dacie indultas. confirmamus. uolentes omnia et singula. per nos. premissa. et per officiales nostros inuiolabiliter obseruare. ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum. ♦ Datum Nyburgh. anno domini millesimo. trescentesimo. uicesimo. sexto. in uigilia assumpcionis beate Marie uirginis. in presencia. nostra. testibus dominis. Karolo diuina miseracione archiepiscopo Lundensi. Swethieque primate. Gerardo. comite Holtzacie. et Stormarie. awnculo nostro dilecto. Laurencio Iøns sun. et Lodowico Albrict sun.
11 actenus=hactenus.
21 actenus=hactenus.
11 exhonerare=exonerare.
17 seruisiam=ceruisiam.
— actenus=hactenus.
26: cf. udat. (Reg. Dan. nr. *122); 1204. 7. december (Reg. Dan. nr. 124); udat. (Reg. Dan. nr.*125); 1220. 12. juni (Reg. Dan. nr. 667*); 1250. 15. november (Dipl. Dan. 2r. I 23 nr.19 og 20); 1252. 31. juli (Dipl. Dan. 2. r. I 67 nr.70); 1259. 2. september (Dipl. Dan. 2. r. I 227 nr. 288); 1264. 12. august (Dipl. Dan. 2. r. I 340 nr. 439); 1267. 27. april (Dipl. Dan. 2. r. II 67 nr. 70); 1268. 5. juli (Dipl. Dan. 2. r. II 106 nr.113); 1280. 14. juli (Dipl. Dan. 2. r. II 321 nr. 404); 1282. 1. juli (Dipl. Dan. 2. r. III 39 nr.37); 1288. 2. januar (Dipl. Dan. 2. r. III 231 nr. 276); 1307. 15. september (Lüb. UB. II 192 nr. 221); 1316. 10. juni (Lüb. UB. II 292 nr. 340).
Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.
Idet vi af Hengivenhed for Købmændene ønsker at lovgive til Fordel for deres Stand og at forny og stadfæste nogle Bestemmelser og Rettigheder, som Borgerne fra Lübeck hidtil har haft i vort Rige siden vore Forgængere de danske Kongers Tid, har vi med Raad og Tilslutning af vort Riges gejstlige og verdslige Herrer og vore Raader besluttet, at den Lov skal bestaa til evig Tid, <1> at naar Købmændene lider Skibbrud, maa intet Menneske i nogen af vort Riges Egne i vort Navn røve eller tiltage sig deres Gods, naar det paa en eller anden Maade kommer i Land, men vi vil og fastsætter, at alt det skibbrudne Gods, hvad enten det kaldes Vrag eller noget andet, efter Skibbruddet med Rette skal tilhøre dem, som det tilhørte forinden, idet vi forbyder ethvert Misbrug deraf. Denne Ret bekræfter vi for Borgerne i Lübeck samt for alle andre Købmænd med dette Brev. <2> Desuden stadfæster og fornyer vi, hvad der hidtil er blevet overholdt, at Borgerne fra Lübeck paa vore Markeder i Skanør og Falsterbo kan sælge Klæde, saavel af Uld som af Linned, idet de skærer det ud efter Alenmaal i de Boder og Steder, hvor det fra gammel Tid er Sædvane at skære Klæde. <3> Ogsaa alle de Varer, som de bør sælge med Vægt eller Bismer eller andre Vægte, og alle andre Varer, saavel store som smaa, tillader vi Borgerne fra Lübeck at sælge, idet de betaler os den os tilkommende Told. <4> De maa ogsaa købe alt, hvad der findes til Salg sammesteds, og frit udføre, hvad paa samme Markeder samme Borgere køber. <5> Og Borgerne fra Lübeck maa paa samme Markeder have en egnet Foged for dem selv, som de indsætter af deres egen Midte. Denne Foged skal dømme i alle deres Sager og Forseelser, undtagen i Sager, der gælder Haand og Hals, hvilke vi forbeholder vor Dom. <6> Vi vil ogsaa, at hvis en Borger fra Lübeck dør der, skal deres Foged eller de betydeligste af dem, der da er til Stede, føre den afdødes Ejendele til de nærmeste Arvinger, hvis de er der eller andetsteds, og heri skal de ikke forhindres af nogen i vort Navn, naar blot de kan godtgøre, at de ved og kender den afdødes rette og nærmeste Arvinger. <7> Og hvis vore Ombudsmænd beslutter at an klage en af de lybske Borgere, skal den, der er anklaget af dem, rense sig efter Lov og Ret. <8> Vi har fremdeles besluttet, at saalænge det Gods, som skal føres til deres Skibe, ligger paa Vognene, og Vognene, paa hvilke Godset transporteres, endnu ikke har naaet Vandet, er saadant Gods vn vor varen, og af det skal der endnu gives Told, idet enhver Beslaglæggelse og Arrest undlades. <9> Vi vil ogsaa, at deres Skibe, naar de ankommer, lovligt og til enhver Tid, naar de ønsker det, kan losse uden nogen Forhindring fra vor Side. <10> Desuden vil vi, at foranomtalte Borgere den nærmeste Søndag inden Mikkelsdag og ikke før maa betale Told med nye Penge. <11> Fremdeles indrømmer vi dem, og er det vor faste Vilje, at ingen anden maa tage Stade paa Lübeckborgernes Fed, end deres Foged, Borgerne selv og de, som de selv beslutter at give Adgang dertil. <12> Paa dette Fed vil vi ikke, at de maa have Kro, men vi tillader og indrømmer dem, at de dér maa sælge Øl og udmaale det i Potter, som de hidtil har gjort. <13> Og hvis de fører en Tyv, bundet eller uden Baand, for vor Dommer, vil vi, at de i dette skal være uden Skyld. Men hvis en af dem ved højlys Dag køber et Trækdyr eller en Hest eller andet, skal den, der køber saadant, være uden Skyld, selv om det maaske er stjaalet, naar blot han er uvidende om, at det var erhvervet ved Tyveri. <14> Fremdeles maa enhver lybsk Borger, der har egen Bod sammesteds, naar han dør, lade den gaa i Arv til sin nærmeste Arving, naar blot han stiller os tilfreds for Pladsen, saaledes som vor Ret kræver. <15> Fremdeles vil vi, at forannævnte Borgere paa Markederne frit maa nyde enhver Ret i deres Forretninger og Sager, saaledes som de frit har nydt dem fra gammel Tid. <16> Desuden stadfæster vi de Privilegier, Naader og Friheder, der er skænket dem af vore Forgængere Danmarks Konger, idet vi vil overholde ubrydeligt de foranstaaende Bestemmelser, alle og enhver, personligt og ved vore Ombudsmænd. Til Vidnesbyrd om dette har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev.
Givet i Nyborg i det Herrens Aar 1326 Dagen før Jomfru Maries Himmelfart i vor Nærværelse, med Herrerne Karl, af Guds Naade Ærkebiskop af Lund og Sveriges Primas, Gerhard, Greve af Holsten og Stormarn, vor kære Onkel, Lars Jonsen og Ludvig Albertsen som Vidner.