Tekst og udgave
forrige næste

Waldemarus dei gracia. Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. ♦ Constare uolumus presentibus et futuris. quod nos exhibitores presencium. dilectos nobis ciues Sleswicenses. sub nostra pace et protectione speciali. receperimus defensandos. ipsos a solucione/ quadraginta marcharum. que. dicitur bygyald. racione expedicionis. arnægyald. arfkyøp. torighgyald. et a theloneo. ubique infra regnum nostrum. ac ab omnibus oneribus. et seruiciis nostris quibus grauari poterint. uidelicet. in culcedris caldariis uel pottis. ad castrum ibidem. per aduentum aduocati qui pro loco et tempore. ibidem prefuerit. ab ipsis requirendis. nisi cum personaliter illac uenerimus. exigentibus eorum fidelibus seruiciis et deuotis. ipsisque in huius[mod]i fidelitate. nobis promissa et iurata. firmiter persistentibus. quam diu memorata. ciuitas in nostra possessione fuerit. liberos dimittentes pariter et exemptos. ♦ Hanceciam [ei]sdem graciam superaddimus specialem. ut ubicumque. infra limites regni nostri causa negociandi cum suis uenerint mercaturiss sicut tempore dilecti patris nostri. et progenitorum nostrorum temporibus. liberam habeant facultatem. emendis que uoluerint. et eadem quocumque uoluerint libere deferendis prohibicione aliqua. que in regno fieri possit. non obstantes ♦ Uolumus insuper. nichilominus et promittimus. nos cum eisdem ciuibus. omnia iura. et leges siue consuetudines. que uel quas. prius liberius habuisse dinoscuntur. seruare illibata. sub gracia nostra. districtius prohibentes. ne quis aduocatorum nostrorum. eorundem officialium. seu quisquam alius. super hiis libertatibus. sibi a nobis indultis. ipsos aliquatenus audeat indebite mo lestare. ♦ Quod siquis ausu temerario. attemptauerit. nostram procul dubio. non effugiet ulcionem. ♦ In cuius facti testimonium. et euidenciam pleniorem. eisdem presentes litteras. sigilli nostri munimine contulimus roboratas. ♦ Datum Ripis. anno domini mo. ccco. uicesimo sexto. in crastino beate Lucie uirginis. in presencia nostra.

5: cf. 1286. 30. november (Dipl. Dan. 2. r. III 188 nr.223), 1325. 21. juli (Dipl. Dan. 2. r. IX 155 nr. 202).

24: cf. 1252. 2. august (Dipl. Dan. 2. r. I 68 nr.72), 1261. 7. februar (Dipl. Dan. 2. r. I 254 nr.330), 1264. 20. april (Dipl. Dan. 2. r. I 327 nr.424), 1272. d.? (Dipl. Dan. 2.r. II 179 nr. 199), 1282. 16. december (Dipl. Dan. 2. r. III 58 nr.53), 1284. 25. januar (Dipl. Dan. 2. r. III 98 nr.87), 1286. 30. november (Dipl. Dan. 2.r. III 188 nr.223), 1289. 28. april (Dipl. Dan. 2. r. III 299 nr.351), 1289. 24. maj (Dipl. Dan. 2. r. III 305 nr.358), 1291. 20. februar (Dipl. Dan. 2. r. IV 1 nr.1), 1325. 21. juli (Dipl. Dan. 2. r. IX 155 nr. 202).

Valdemar, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindeligt med Gud.

Vi vil, at det skal staa fast for nulevende og fremtidige, at vi har taget nærværende Brevvisere vore kære Borgere i Slesvig under vor særlige Fred og Beskyttelse for at værne dem, idet vi — saa længe som omtalte Stad er i vor Besiddelse — til Løn for deres tro og hengivne Tjenester, og fordi de staar fast ved den Troskab, de har lovet og svoret os, fritager og undtager dem fra Betaling af de 40 Mark, som kaldes Bygæld, der erlægges paa Grund af Ledingen, Arnegæld, Arvekøb, Torvegæld og fra Told overalt indenfor vort Rige, og fra alle Byrder og Tjenester til os, ved hvilke de kan besværes, idet de til Borgen sammesteds afkræves Hynder, Kedler og Potter, naar Fogeden, som til enhver Tid har Befalingen, indfinder sig paa Stedet, undtagen naar vi personligt kommer derhen. Vi giver dem ogsaa den særlige Naade, at de overalt inden for vort Riges Grænser, hvor de kommer med deres Varer for at handle, ligesom paa vor kære Faders og vore Forfædres Tid skal have uhindret Adgang til at købe, hvad de vil, og frit føre det, hvorhen de vil, uden at noget Forbud, som kan udstedes i vort Rige, skal træde hindrende i Vejen. Desuden er det ogsaa vor Vilje og vi lover, at vi i Forholdet til samme Borgere vil overholde ubeskaaret alle Rettigheder og Love eller Sædvaner, som de vides frit at have haft tidligere, idet vi under vor Naade strengt forbyder, at nogen af vore Fogeder, deres Stedfortrædere eller nogen anden paa nogen Maade vover utilbørligt at besvære dem med Hensyn til disse Friheder, som vi har skænket dem. Hvis nogen i ubesindig Forvovenhed forsøger det, skal han utvivlsomt ikke undfly vor Hævn.

Til Vidnesbyrd og fyldigere Bevis for dette har vi givet dem dette Brev bekræftet med vort Segl. Givet i Ribe i det Herrens Aar 1326 Dagen efter Lucie Dag i vor Nærværelse.