Til alle børn af kirken, vor hellige moder, nulevende såvel som tilkommende, verdslige såvel som gejstlige personer, sender kannikekapitlet ved Vor Frue kirke i Ribe hilsen til evig tid.

De gunstbevisninger, som vises hellige stiftelser af gudsfrygt og fromhed, bør besluttes med stor fasthed, og ikke senere tages frækt tilbage på nogen som helst måde. Derfor har vi ment ved dette brev klart at burde bringe til kundskab for alle, nulevende såvel som tilkommende, at vi, idet vi inderligt ønsker at drage omsorg og sørge for fred og ro for vore meget kære brødre, nemlig abbedenN og menige konvent i Løgum — efter bøn og anmodning fra dem om, at de besiddelser blev stadfæstet for dem af vort kapitel, som var overdraget til deres kloster af hr. Radulf, biskop af Ribe, samme stiftelses grundlægger, og af hans efterfølgere, nemlig herrerne Steffen, Omer, Oluf og Tue — tager samme brødre og alle de besiddelser i landsbyer, jorder, skove, enge, vande, møller og fiskevande, der tilhører dem, hvilke de end for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller herefter ved Herrens bistand retmæssigt kan komme i besiddelse af ved pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller ved køb, under Guds og den hellige jomfrus — i hvis kirke vi er kanniker — og vor beskyttelse og gerne og villigt lover at forsvare, værge og værne dem, så vidt det står til os. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne følgende, nemlig alt, hvad der tilhørte Ribe bispedømme i (Nørre-)Løgum sogn og Seem, hvortil konventet først kom fra Herrisvad — dette sted, der blev skænket på gyldig vis og stadfæstet for nævnte brødre ved mange privilegier, før og efter deres kloster brændte, bestyrker vi med vort kapitels myndighed — kirken i (Nørre-) Løgum med alle dens tiender og tilliggender og besiddelserne i *GinnegarthN, som hr. Omer, salig ihukommet, biskop af Ribe, som bekendt overdrog og gavN dem og stadfæstede ved at hænge sit segl underN, ligeledes kirken i Daler med tiender og alle dens tilliggender og besiddelserne i Lydersholm og *HollingN med deres tilliggender, nemlig jorder, lunde, enge, vande, møller, fiskevande, græsgange og andre friheder og immuniteter, der nådigt og på kanonisk vis var overdraget dem af vor ærværdige fader, hr. Tue, biskop af Ribe, efter at han havde indhentet og skaffet sig vort kapitels samtykke og råd, for hvilke bispedømmet fik ligeså meget igen af nævnte brødre, og ligeså friheden for den biskoppelige ret over deres landboer og bryder, ligeledes afløsningen af tienderne af Lø herred og Gram herred og det, som tilkommer Ribe bispedømme i Rangstrup herred, som de på kanonisk vis har fået som gave af fornævnte biskopper. Da vi elsker alle klostergivne med en inderlig og hjertelig hengivenhed i Kristus, men dog i særlig grad omfatter de forud omtalte, der ligesom mere er vore egne og hører huset til, med hele vor kærlighed, stadfæster vi altså for samme brødre med vor anerkendelse og godkendelse ved nærværende brev, beseglet med dette vort kapitels vedhængte segl, alle disse immuniteter og overdragelser, men også i almindelighed alle besiddelser, hvilke de end er, som vi ovenfor har sagt, oftnævnte brødre besidder retmæssigt i øjeblikket eller ved Guds nåde kan erhverve ved retmæssig adkomst i fremtiden, at besidde uanfægtet til evig tid, og vi forbyder under trussel om anathemaN, at der rejses en nok så lille strid herom. Hvis altså nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at plage fornævnte brødre angående disse ting, skal han være udelukket fra fællesskabet i vor Herre Jesu Kristi legeme og blod og ved den yderste dom ligge under for Guds hævn. Men Kristus, den sande fred og det evige lys, skal skinne til et evigt liv for dem, der bevarer endrægtig fred for dem. Amen.

Givet i Ribe år 1228 for Herrens menneskevorden på skærtorsdag.