Dette er ordlyden afN frigivelsen af hr. kong Valdemar og hans søn i nærværelse af Hermann, stormester for den tyske orden, og andre sendemænd for kejser og rige.

<1>. Hr. kongen har lovet, at han vil tage korset og drage til undsætning for Det hellige Land og forlade sit rige to årN efter førstkommende august måned og føre 100 skibe, kogger og snekker regnet sammenN, med sig på færden, så at han, om Gud vil, er i Spanien den første vinter efter sin afrejse og den nærmest følgende sommerN kommer til Det hellige Land. Dér skal han blive et helt år efter kongen af JerusalemsN og andre fyrsters råd. <2>. Men hvis han bliver overrasket af døden eller hindret af anden lovlig grund, skal han give 25.000 mark sølv til hjælp for Det hellige Land. Et årN efter den dag, han skulle have tiltrådt pilgrimsfærden, skal han i byen Lybæk overgive dem til sendemænd fra kongen af Jerusalem og brødrene af den tyske orden, nemlig således at de ikke må anvende nogen af de ovennævnte penge til eget brug, men på deres sjæles salighed udgive dem til Det hellige Lands behov, som de finder det mest passende. <3>. For rejsen — eller for pengene, der skal betales for rejsen, hvis kongen ikke personligt kan drage af sted — skal kongen og hans folk stille al den sikkerhed udoverN gidsler og panter, som de herrer legatenN, ærkebiskoppen af KølnN, biskoppen af HildesheimN, stormesteren for den tyske orden og grev Siegfried af Blankenburg måtte forlange, og han skal holde denN for ubrødeligt gyldig i henhold til deres råd og befaling. Hvis nogen af de fornævnte ikke kan være tilstede, skal sagen alligevel gå sin gang. <4>. Fremdeles skal kongen fuldt ud gengive kejser og rige det transalbingiske land og alle de privilegierN, som blev givet ham over samme land, mens kejser og rige var i krig, og han skal så vidt give afkald på fornævnte land, at hverken han selv eller hans sønner for fremtiden har retskrav på samme land. <5>. Også det land, som grev Albert af Orlamynde havde i forlening af kongen, og de andre godser, som stod til rådighed for kongen i samme land, skal nævnte grev Albert modtage i forlening af kejser og rige, og kejseren og riget skal yde ham garanti for dem over for hvem som helst. <6>. De biskopper, der findes i samme land, nemlig af LybækN, RatzeburgN og SchwerinN, skal ligeledes modtage deres regalierN af kejser og rige. <7>. Desuden skal kongen frigøre alle dem i fornævnte land, hvor de end er, som var bundet til ham ved mandsed eller ed, og de skal aflægge ed til kejser og rige og grev Albert — til begge parter, hvad der tilkommer dem — og de skal modtage de godser af grev Albert, som de havde i forlening af kongen. <8>. Fremdeles skal kongen og grev Albert frit overlade grev Henrik af Schwerin landet Boizenburg og landet Schwerin med alt, hvad der på gyldig vis ligger herunder, og disse lande skal han modtage af kejser og rige, og borgen WotmundN skal genopbygges for ham, som den var, før den blev ødelagt. <9>. Desuden skal grev Henrik og hans vasaller atter have alle de godser i forlening, som han havde i forlening af grev Albert, hvor de end er beliggende. <10>. Fremdeles skal Dietrich Schackmann sammen med sin mosters søn have de godser i forlening af grev Albert, som han bør have med rette. <11>. Fremdeles skal kongen give grev Henriks svigermoderN hendes land tilbage eller betale 2.000 mark. <12>. Kongen skal efter rigsfyrsternes råd yde al den sikkerhed, han kan, og fyrsterne ønsker, udoverN gidsler og panter, for ikke at ville generhverve det nævnte transalbingiske land. <13>. Når kongen på hoffet i Bardewik bliver overgivet til fyrsterne, skal han stille al den sikkerhed, han kan, og fyrsterne forlanger, udoverN gidsler og panter, for at han på en passende dag, fastsat for ham af fyrsterne, vil overlade kejser og rige de vendiske lande, om hvilke der verserer sag mellem kejser og rige og Danmarks rige, eller beholde dem efter retten eller af nåde. <14>. Fremdeles skal den herre kongen modtage Danmarks rige af kejserens og rigets hånd og aflægge mandsed til ham, således som andre fyrster plejer at gøre, og på tro og love bevare ham troskab. <15>. Fremdeles skal kongen og grev Albert stille grev Henrik den faste sikkerhed, som kaldes orfejde, for ham selv og for alle hans venner og slægtningeN, og for at denne orfejde kan holdes for fast og gyldig, skal kongen give en af sine ægtefødte sønner og ti andre, fem fra Danmark og fem fra Holsten, som gidsler. Disse skal gives for ti år og udskiftes, når det er nødvendigt efter tid og lejlighed. Disse gidsler skal gives til kejser og rige eller til rigsfyrsterne, og de skal betro dem, til hvem de vil. <16>. Fremdeles skal kongen for sin løskøbelse give grev Henrik 40.000 mark sølv, der skal overgives til kejser og rige og til fyrsterne. Denne sum skal gives i kølnsk vægt, med eet lod mindre værd af hver mark prøvet sølv. De penge, som skal gives til Det hellige Lands behov, skal udredes i samme værdienhed. Kongen skal give 20.000 mark såvel i penge som i panter af summen på de 40.000 mark, for at han selv og hans søn kan løslades samtidigt; men hvis han ikke ved sin løsladelse kan betale 20.000 mark, løslades han selv, når der er betalt 10.000 mark, idet hans ældste søn bliver tilbage for 10.000. Først når de 10.000 er betalt, sættes den ældste søn i frihed. Men for de resterende 20.000 mark skal kongen stille 30 voksne gidsler og en af sine sønner; men hvis han ikke kan skaffe 30 voksne gidsler, skal han stille 15 voksne og lige så mange unge sammen med to af sine sønner, og hvis han ikke kan skaffe 15 voksne, skal han stille 30 drenge sammen med tre af sine sønner. Disse gidsler skal overgives til kejser og rige ligesom de tidligere. Der skal kun stilles gidsler for disse to artikler, nemlig for orfejden og løskøbelsessummen. <17>. Kongen skal efter eget forgodtbefindende bestemme over de besiddelser, som han har erhvervet for penge i det transalbingiske land. <18>. Hvis fremdeles tiden er for knap, så en del af den fornævnte sum ikke kan betales på hoffet i Bardewik, skal kongen og hans folk efter rigsfyrsternes råd stille sikkerhed for, at de betaler den resterende sum på en dag, der skal fastsættes for dem af fyrsterne, og kongen skal dérN gives tilbage til sine mænd efter fyrsternes råd. <19>. Fremdeles skal den herre Romernes kongeN og rigsfyrsterne holde hof i Bardewik på den førstkommende Vor Frue fødselsdagN for at afgøre det, som ovenfor er anført. <20>. Og for at dette kan holdes for gyldigt og blive ubrødeligt overholdt, har de underskrevne aflagt ed og givet løfte på deres tro: Grev Albert, Wichbert, hans drost, Reinfried af Schorlemmer, Heinrich, mundskænk, og flere andre af hans mænd. Følgende Danske, herrerne Bjørn, mundskænk, Skorre, marsk, Jens, marsk, Troels, drost, og flere andre. <21>. Fra den anden side: Grev Henrik af Schwerin, grev Hermann af Woldenberg, grev Heinrich af Schladen, grev Heinrich af Dannenberg og hans to sønner, grev Heinrich af Lüchow, grev Konrad af Regenstein, Lippold Behr, Burchard, foged i Lüchow, Dietrich Schackmann og flere andre. <22>. Disse løfter og eder er aflagt under det vilkår, at hvis den herre Romernes konge og rigsfyrsterne vil opfylde det, som er anført ovenfor, skal ovennævnte forlovere forpligtes til alt dette. Men hvis fyrsterne ikke vil opfylde det, skal de nysnævnte forlovere ingenlunde forpligtes til at overholde dette, således at de skal være fuldstændig løst fra eder og løfter. <23>. Sendemændene fra kejser og rige, hr. Bernhard af Horstmar, grev Hermann af Woldenberg, Gunzelin, drost ved det kejserlige hof, drostenN af Waldburg og drosten hos ærkebiskoppen af Køln lovede på deres tro, at de på alle måder og i god tro ville bestræbe sig for, at fyrsterne følger det, som er anført ovenfor, og den tyske ordens stormester erklærede at ville gøre det samme.

Dette er forhandlet i år 1224 efter Herrens menneskevorden i juli måned, den 4. juli, i den 12. indiktionN.