© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Gregorius episcopus seruus seruorum dei. dilectis filiis abbati ecclesie sancti Thome de Paraclito eiusque fratribus tam presentibus quam futuris regularem uitam professis in perpetuum \
Religiosam uitam eligentibus apostolicum conuenit adesse presidium ne forte cuiuslibet temeritatis incursus aut eos a proposito reuocet aut robur quod absit sacre religionis infringat \ Eapropter dilecti in domino filii uestris iustis postulacionibus clementer annuimus et ecclesiam sancti Thome de Paraclito Roskildensis diocesis in qua diuino estis obsequio mancipati ad exemplar felicis recordacionis \ Alexandri et Honorii. paparum. predecessorum nostrorum Romanorum pontificum sub beati Petri et nostra proteccione suscipimus \ et presentis scripti priuilegio communimus \ In primis siquidem statuentes ut ordo canonicus qui secundum deum et beati Augustini regulam atque institucionem fratrum sancti Victoris Parisiensis in eadem ecclesia institutus esse dinoscitur \ perpetuis ibidem temporibus inuiolabiliter obseruetur \
Preterea quascumque possessiones quecumque bona eadem ecclesia in presenciarum iuste ac canonice possidet aut in futurum concessione pontificum \ largicione regum/ uel principum \ oblacione fidelium/ seu aliis iustis modis pre- stante domino poterit adipisci firma uobis uestrisque successoribus. et illibata permaneant/ In quibus hec propriis duximus exprimenda uocabulis Locum ipsum in quo prefata ecclesia sita est cum omnibus pertinenciis suis/ uillam de Tieræby cum decimis \ terciam partem decimarum in ecclesia de Alsenthorp. terciam partem decimarum ecclesie de Annessæ. terciam partem decimarum ecclesie de Hælsingæ \ terciam partem decimarum ecclesie de Crækøm \ Eskilsø \ mansonem in Sinderby cum agris \ silua et pratis \ mansionem in Iulighe cum ecclesia eiusdem uille et agris et pratis et molendino sito iuxta Værebro \ mansionem in Mædeløsæ cum siluis pratis et agris \ totam uillam Næueth cum siluis pratis et agris et piscacionibus \ uillam de Tiæræby cum ecclesia siluis pratis et agris \ ecclesiam de Frethersløff cum decimis \ uillam eiusdem cum siluis pratis et agris \ decimas de Veyby \ et Blistorp/ et Tybirggæ \ mansionem in Lacghø cum siluis pratis et agris \ Srølillæ cum agris et pratis et molendino \ Kyrkethorp cum agris et pratis. Valby cum agris et pratis \ Gertorp cum agris et pratis. quidquid de oblacionibus ecclesie uestre olim ad episcopum Roskildensem spectabat quod bone memorie. P. Roskildensis episcopus pia uobis liberalitate donauit \
Sane noualium uestrorum que propriis manibus aut sumptibus colitis de quibus aliquis hactenus non p<er>cepit siue de nutrimentis uestrorum animalium \ nullus omnino a uobis decimas exigere uel extorquere presumat \
Liceat quoque uobis clericos uel laicos e seculo fugientes liberos et absolutos ad conuersionem recipere et in ecclesia uestra eos absque contradiccione aliqua retinere \ Prohibemus insuper ut nulli fratrum uestrorum post factam in ecclesia uestra professionem fas sit sine abbatis sui licencia nisi arc<t>ioris religionis obtentu de eodem loco discedere \ Discedentem uero absque communium litterarum uestrarum caucione nullus audeat retinere. Sepulturam quoque ipsius loci liberam esse decernimus ut eorum deuocioni et extreme uoluntati qui se illic sepeliri deliberauerint nisi forte excommunicati uel interdicti sint aut eciam public<i> usurarii nullus obsistat \ salua tamen iusticia illarum ecclesiarum a quibus mortuorum corpora assumuntur \ Cum autem generale interdictum terre fuerit \ liceat uobis clausis ianuis exclusis excommunicatis et interdictis non pulsatis campanis suppressa uoce diuina officia celebrare. dummodo causam non dederitis interdicto \ Obeunte uero te nunc eiusdem loci abbate uel tuorum quolibet successorum nullus ibi \ qualibet subrepcionis astucia seu uiolencia preponatur \ nisi quem fratres communi consensu uel maior fratrum pars consilii sanioris secundum deum et beati Augustini regulam prouiderint eligendum \ Decernimus ergo ut nulli omnino hominum liceat prefatam ecclesiam temere perturbare aut eius possessiones auferre uel ablatas retinere minuere seu quibuslibet uexacionibus fatigare \ sed omnia integra conseruentur eorum pro quorum gubernacione ac sustentacione concessa sunt usibus omnimodis profutura salua sedis apostolice auctoritate et diocesani episcopi canonica iusticia \ et in predictis decimis moderacione concilii generalis \ Si qua igitur in futurum ecclesiastica secularisue persona hanc nostre constitucionis paginam sciens contra eam temere uenire temptauerit secundo tercioue commonita \ nisi reatum suum congrua satisfaccione correxerit/ potestatis honorisque sui careat dignitate \ reamque se diuino iudicio existere de perpetrata iniquitate cognoscat et a sacratissimo corpore ac sanguine dei et domini redemptoris nostri Ihesu Christi aliena fiat atque in extremo examine districte subiaceat ulcioni \ Cunctis autem. eidem loco sua iura seruantibus \ sit pax domini nostri Ihesu Christi quatenus et hic fructum bone accionis percipiant et apud districtum iudicem pre eterne pacis inueniant. Amen Amen.
Datum Laterani per manum fratris Iacobi ordinis fratrum predicatorum sancte Romane ecclesie uicecancellarii xviio kalendas. iulii indiccione xiiii<a> incarnacionis dominice anno. mo. cco. xxxxio pontificatus domini Gregorii pape viiiio anno quintodecimo.
27 Gregorius] med stort, forsiret G a. - abbati = Riccardo. 32 Alexandri) synes skrevet Allexandri. Men andetsteds i Æbelholtbogen skrives Alexander (f. A vi v. og ix. v.), så der regnes med, at en stribe farve på dette sted skulle have samlet de to [V'er til ét I, som det er tilfældet med udstedernavnet Alexander f. A xiiv. 35 Victoris] Victo i udgangen af en linje og ris lidt inde i begyndelsen af den næste efter et hul i pergamentet a.. 44 Værebro] herefter mangler mansionem in Swestorp cum agris et pratis, der i Dipl. Danicum I:5 nr. 138 kun findes i Æbelholtbogens tekst (b), ikke i paveregistrets tekst (a). Det er måske en antydning af, at de pågældende ord, som antydet i indledningen på ureglementeret måde er tilføjet i den pavelige original-bulle af 1218 16. maj af modtagerne i Æbelholt. 50 .P. = Petrus. 52p<er>cepit] precepita. 56arc<t>ioris] arciorisa. 59 public<i>] publice a, men publici i nr. 164 og i Tangl, Die päpstlichen Kanzlei-Ordnungen s. 233 § 13. 75 Amen. Amen.] første Amen indledt og afsluttet af pennekrøller, andet Amen med hvert bogstav i majuskel og blandet op med pennekrøller a. - Efter Amen. Amen. mangler pavens rota, Beneualete og underskrift samt kardinalernes underskrifter. Pavens og (visse af?) kardinalernes underskrifter findes i de store privilegier nr. 164 og 287. 71 xiiii <27] xiiiio ag (ligesom tekstkilde b i Dipl. Danicum I:5 nr. 138).
Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Rikard, abbed i sankt Thomas af Helligåndens kirke, og hans brødre, nulevende såvel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundent liv, hilsen til evig tid.
De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke frække overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige tros kraft. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender, tager i efterligning af vore forgængere som romerske paver Alexander og Honorius, saligt ihukommede, sankt Thomas af Helligåndens kirke i Roskilde stift, hvor I tjener Gud, under sankt Peders og vor beskyttelse og bestyrker den med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den kannikeorden, der er indrettet i jeres kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser til evige tider ubrødeligt skal overholdes dér.
Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor fornævnte kirke er beliggende med alle dets tilliggender, landsbyen Tjæreby med tiender, trediedelen af tienderne i Alsønderup kirke, trediedelen af tienderne i Annisse kirke, trediedelen af tienderne i Helsinge kirke, trediedelen af tienderne i Kregme kirke, Eskilsø, en gård i Sønderby med skov, agre og enge, en gård i Jyllinge med kirken i samme landsby og enge og agre og møllen beliggende ved Værebro, en gård i Meløse med skove, enge og agre, hele landsbyen Nejede med skove, enge og agre og fiskerier, landsbyen Tjæreby med kirken, skove, enge og agre, Freerslev kirke med tiender, samme landsby med skove, enge og agre, tienderne i Vejby og Blistrup og Tibirke, en gård i Lavø med skove, enge og agre, Strølille med agre og enge, Gerdrup med agre og enge og alt det af offergaverne til jeres kirke, som tidligere tilhørte biskoppen af Roskilde, og som Peder, biskop af Roskilde, saligt ihukommet, fromt og gavmildt skænkede til jer.
Ingen må driste sig til at afkræve eller aftvinge jer tiender af jeres nybrud, som I dyrker med egne hænder eller på egen bekostning, og af hvilke ingen hidindtil har oppebåret (tiender), eller af afkommet af jeres dyr.
Det skal også være jer tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, til helliggørelse og beholde dem i jeres kirke uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af jeres brødre efter at have aflagt løfte i jeres kirke må have ret til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at huse uden at have fået tilladelse dertil ved et af jeres samfund udstedt brev. Ligeledes bestemmer vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer kirkerne, som afgiver de afsjælede legemer — nemlig af dem, der af hengivenhed ønsker som deres sidste vilje at blive begravet dér, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er bandlyst eller ramt af interdikt eller også offentligt er rentetagere. Men under almindeligt interdikt over landet skal det, for så vidt som I ikke selv har givet anledning til interdiktet, være jer tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, uden klokkeringning, med sagte stemme og med udelukkelse af personer, der er bandlyst og ramt af interdikt. Når nu du, som er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat dér ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den største og forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i henhold til Gud og efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kirke eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskop, og det almindelige konciliums bestemmelse med hensyn til fornævnte tiender. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til den strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen. Amen.
Givet i Lateranet ved broder Iacobus' fra prædikebrødrenes orden, den hellige romerske kirkes vicekanslers hånd, den 15. juni, i den fjortende indiktion, år 1241 for Herrens menneskevorden, i hr. pave Gregor 9.s femtende paveår.
Den foreliggende bulle er et priuilegium maius, se herom indledningen til Dipl. Danicum II:4 nr. 38. De særlige kendetegn såsom rota, Beneualete og underskrifterne fra paven og kardinalerne er ikke medtaget i Æbelholtbogen (ligesom heller ikke i diplomforlægget, som det er afskrevet sammesteds, trykt Dipl. Danicum I:5 nr. 138, tekst 5). Apprecationen mangler muligvis et af de tre Amen, jævnfør Dipl. Danicum I:4 nr. 38.
Når det i Dipl. Dan. 1:3 nr. 95 hævdes, at Alexander-teksten, der fremlagdes ved kurien i 1218, var forskellig fra den i 1241 fremlagte, beror det på en overvurdering af de ubetydelige forskelle i ordlyden, som ligesåvel kan forklares ved, at den, der dicterede breve, i kraft af sin træning efterhånden kunne en del vendinger udenad, cf. Dipl. Dan. I:2 nr. 109, og det måtte igen medføre et vist spillerum for ubetydelige afvigelser.